Ved indgåelse af ægteskab vil der som udgangspunkt være formuefællesskab mellem jer som ægtefæller. Formuefællesskabet kaldes også delingsformue eller fælleseje. Det betyder, at alt skal ligedeles ved separation eller skilsmisse uanset hvem aktiverne eller passiverne tilhører. Der findes dog en række lovmæssige undtagelser hertil.
Derudover kan I, som ægtefæller, ved ægtepagt bestemme, at hele eller dele af jeres formuer skal tilhørende jer som særeje. Aktiver og passiver, som tilhører jer som særeje, skal ikke deles ved separation og skilsmisse. Afhængig af formen for særeje, kan man også bestemme, at særejet heller ikke skal deles ved død.
Særeje
Ægtefælleloven fastlægger udtømmende, hvilke særejetyper der kan aftales.
I kan ved ægtepagt bl.a. oprette følgende særejetyper:
- Fuldstændigt særeje: Hver ægtefælle beholder sin egen formue både ved separation, skilsmisse og dødsfald.
- Kombinationssæreje: Dette indebærer, at der er særeje ved separation og skilsmisse (skilsmissesæreje), men at særejet i nærmere fastsatte situationer bliver til fuldstændigt særeje. Det aftales ofte, at skilsmissesærejet skal være delingsformue ved førstafdødes død, mens den længstlevendes formue fortsat skal være særeje. Det betyder blandt andet, at den længstlevende har mulighed for at sidde i uskiftet bo.
Særejet kan ifølge ægtefælleloven begrænses til en eller flere nærmere specificerede aktiver. Delvist særeje er meget almindeligt, da man herved kan målrette særejet til alene at omfatte aktiver der har særlig betydning, for eksempel arv, sommerhus, virksomhed eller aktiver erhvervet før ægteskabet.
Hvilke aftaler kræver ægtepagt?
Ægtepagter anvendes inden for flere områder. En ægtepagt indeholder typisk aftaler om særeje, men kan også indeholde andre aftaler om formuedeling.
Alders-, kapital- og ratepensioner: Pensioner indgår som udgangspunkt ikke i delingen ved separation, skilsmisse eller dødsfald. Dette kan fraviges ved aftale i ægtepagt. I kan eksempelvis aftale, at værdien af alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelingen.
Personlige erstatninger: Tilsvarende kan I aftale, at personlig erstatning, godtgørelse eller forsikringsudbetalinger helt eller delvist skal indgå i delingen.
Lovvalgsaftaler: Hvis du eller din ægtefælle har tilknytning til udlandet, er det særligt vigtigt at overveje, om ægtepagten skal indeholde en lovvalgsaftale. Det kan have afgørende betydning for formuedelingen, hvilket lands regler der finder anvendelse.
Aftaler om gæld: Som ægtefæller hæfter I ikke for hinandens gæld. Det kan dog have økonomiske konsekvenser ved separation, skilsmisse eller død, hvis den ene ægtefælle har en positiv formue, mens den anden har en negativ formue.
Gæld der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue eller på anden måde kan henføres til delingsformuemidler, fradrages som udgangspunkt i delingsformuen. Omvendt fradrages gæld med sikkerhed i midler, der ikke indgår i delingen, ikke i delingsformuen.
Hvis ikke formuende ægtefælle har gæld, der fradrages i delingsformuen, risikerer den formuende ægtefælle at skulle aflevere penge til den ikke formuende ægtefælle – og dermed indirekte dennes kreditorer.
Dette kan undgås ved oprettelse af ægtepagt, enten ved aftale om særeje eller ved aftale om, i hvilket omfang gælden skal fradrages i delingsformuen ved separation, skilsmisse eller død.
Eksempel på bodeling ved positiv og negativ bodel
Hvis der ikke er oprettet ægtepagt:
Ægtefælle 1 har en negativ formue på –100.000 kr. Dette skyldes blandt andet et betydeligt lån med sikkerhed i et sommerhus, som ikke er særeje. Sommerhuset har dermed en negativ nettoværdi.
Ægtefælle 2 har en positiv bodel på 350.000 kr.
Den samlede delingsformue udgør således 250.000 kr.
Ægtefælle 2 hæfter ikke for ægtefælle 1’s negative formue, men skal aflevere halvdelen af sin positive formue til ægtefælle 1, svarende til 175.000 kr.
Efter formuedelingen ender:
- Ægtefælle 1 med 175.000 kr. (og sin gæld på 100.000 kr. )
- Ægtefælle 2 med 175.000 kr.
Hvis der er oprettet ægtepagt, hvor ægtefælle 1’s sommerhus og gæld er særeje
Ved ægtepagt er det aftalt, at ægtefælle 1’s sommerhus og den tilhørende gæld er dennes særeje. Ægtefælle 1 har herefter en positiv formue på 100.000 kr.
Ægtefælle 2 har fortsat en positiv formue på 350.000 kr.
Den samlede delingsformue udgør dermed 450.000 kr., som deles ligeligt mellem ægtefællerne.
Efter formuedelingen ender:
- Ægtefælle 1 med 225.000 kr. (og sin særeje-gæld på 100.000 kr.)
- Ægtefælle 2 med 225.000 kr.
Formkrav
Ægtepagter skal oprettes skriftligt og underskrives begge ægtefæller i forbindelse med den tinglyses i Personbogen.
Det er en gyldighedsbetingelse, at ægtepagten er skriftlig, underskrevet af begge ægtefæller samt tinglyst. En utinglyst ægtepagt er derfor som udgangspunkt ikke gyldig og har dermed ingen retsvirkning.
Ægtepagten skal være tinglyst inden , der anmodes om separation eller skilsmisse, og ligeledes inden en af ægtefællerne afgår ved døden.
Udover de formelle betingelser skal de aktiver, som ægtepagten vedrører, kunne identificeres, ligesom det ægtefællerne aftaler, skal være i overensstemmelse med ægtefælleloven. Hvis disse betingelser ikke er opfyldt, kan Tinglysningsretten helt eller delvist afvise ægtepagten.
Hvornår bør I oprette en ægtepagt?
I bør som ægtefæller oprette en ægtepagt, hvis I ønsker at fravige udgangspunktet om, at aktiver og passiver deles ligeligt ved separation, skilsmisse eller død.
Beskyttelse af personlige værdier og arv
Hvis du ønsker at beskytte personlige værdier eller arv, er det en god idé at oprette en ægtepagt. Det kan for eksempel være, at du har arvet et sommerhus, som har været i familien i generationer. Hvis sommerhuset ikke er gjort til dit særeje, vil din ægtefælle have krav på halvdelen af værdien, hvilket kan medføre, at du tvinges til at sælge sommerhuset.
Beskyttelse af virksomhed
Hvis du ejer en succesfuld virksomhed, du har opbygget gennem mange år, kan en ægtepagt med særeje sikre, at du ikke bliver nødsaget til at sælge eller lukke virksomhed ved formuedelingen. Det kan også være et krav i en ejeraftale, at din andel i en virksomhed er dit særeje.
Store forskelle i formue eller gæld
Hvis der er betydelige forskelle i jeres formuer eller gældsforpligtelser ved ægteskabets indgåelse, kan en ligedeling ved ægteskabets ophør fremstå som urimelig. Ved en ægtepagt kan I på forhånd aftale en mere afbalanceret løsning, hvis ægteskabet ophører.
Deling af pensionsopsparing
Som udgangspunkt indgår almindelige pensioner ikke i delingen ved formuefællesskabets ophør. Det betyder, at hver ægtefælle som hovedregel beholder sin egen pensionsopsparing.
I mange familier har man indrettet sig således, at den ene ægtefælle har haft størstedelen af indkomsten, mens den anden i højere grad har taget sig af hjemmet. Dette kan medføre, at den mest erhvervsaktive ægtefælle har opbygget en større pensionsopsparing. En sådan skævhed i pensionsforholdene kan I tage højde for og kompensere for ved at oprette en ægtepagt.
Udenlandsk ægtefælle
Hvis du eller din ægtefælle har tilknytning til et andet land end Danmark, bør en ægtepagt indeholde en stillingtagen til lovvalg, da dette kan få væsentlig betydning for formuedelingen ved separation, skilsmisse eller død.
Kontakt os for juridisk rådgivning
Hvis du har spørgsmål til ovenstående eller ønsker juridisk rådgivning om oprettelse af ægtepagt, er du velkommen til at kontakte os for en kort indledende og uforpligtende samtalte.
Kontakt os på telefon på 70 10 13 30.
