Boafgift

Hvad er boafgift?

Boafgift er betegnelsen for den afgift, som man betaler, når man modtager arv. Boafgiften går til staten.

Afgiften bestemmes ud fra, hvor tæt familiemæssigt arvingen stod afdøde samt størrelsen på den arv, arvingen skal modtage.

Hvem skal betale boafgift – og hvor meget?

Når man skal påse, hvem der skal betale boafgift, skal man skelne mellem 3 tilfælde:

  1. Personer der ingen afgift skal betale
  2. Personer der skal betale boafgiften
  3. Personer der både skal betale bo- og tillægsafgift.

1. Såfremt afdøde var gift, skal den afdødes efterlevende ægtefælle ikke betale nogen boafgift af den arv, som denne modtager. Således er ægtefæller afgiftsfritaget. Herudover er der også en række almennyttige foreninger som er fritaget for at betale boafgift. Man kan finde listen over de afgiftsfritagne fonde inde på SKATs hjemmeside.

2. Afdødes

  • Børn, stedbørn og deres børn
  • Adoptivbørn og bortadopterede børn
  • Svigerbørn
  • Samlever, hvis afdøde og samleveren  har boet sammen i mindst de sidste to år før dødsfaldet
  • Samlever, hvis afdøde og samleveren har boet sammen i mindre end to år, men de sammen ventede, har eller havde haft fælles barn
  • Forældre
  • Fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.
  • Plejebørn

skal alene betale en boafgift på 15 %.

3. Andre personer end dem som er nævnt ovenfor i pkt. 1 og 2, skal ligeledes betale en boafgift på 15 %. Dog skal de herudover betale en tillægsboafgift  på 25 %. Dog skal boafgiften trækkes fra arven, før man beregner tillægsafgiften, og således ender disse personer samlet med at betale 36,25% i bo- og tillægsafgift.

De personer der skal betale tillægsafgift kan eksempelvis være:

  • Søskende
  • Nevøer, niecer
  • Afdødes samlevers børn
  • Alle andre, man kan have begunstiget i sit testamente, som ikke er omfattet af pkt. 1 og 2 ovenfor

Dog er der et bundfradrag, som er helt undtaget for bo- og tillægsafgift. I 2018 er dette bundfradrag på kr. 289.000.

Hvordan kan boafgiften blive lavere?

Der er ikke mange muligheder for at få reduceret boafgiften, men der er nogle måder, hvor man kan udnytte reglerne og undgå afgiften for i hvert fald noget af den arv, man giver videre og jo egentlig allerede har betalt skat af en gang.

En mulighed er, at man kan give sine børn gaver, mens man er i live. Gaver, der har en samlet værdi, som ligger under 64.300 kr. (2018-niveau) årligt pr. barn er fritaget for afgifter. Hvis man således årligt giver sit barn en gave på højest kr. 64.300, holder man sig inden for bundgrænsen og bliver berørt rent skattemæssigt, og samtidig mindsker man arven, som man efterlader sig, hvorved der er mindre at betale boafgift af.

Denne metode, hvor man giver gaver, er fuldstændig lovlig, og stadigt flere danskere gør brug af den.

En anden mulighed er, at man kan sælge aktiverne til sine børn, inden man dør, hvor vederlaget for genstanden gives via et rente- og afdragsfrit familiegældsbrev. Et eksempel kan være, at man ejer et sommerhus, som man ønsker, at ens børn skal arve. Hvis børnene arver dette på almindelig vis, når man dør, skal de betale 15 % af sommerhusets værdi i boafgift. Men hvis man i stedet er ude i god tid, kan man overdrage sommerhuset over en årrække, så ens børn slipper for at skulle af med boafgift. Man kan nemlig overdrage sommerhuset som en handel, hvor man i stedet for modtage penge for det, får et tilgodehavende på et gældsbrev. På den måde skylder ens børn  værdien af sommerhuset. Værdien af dette gældsbrev kan herefter årligt nedskrives med det afgiftsfritagne gavebeløb, hvilket er kr. 64.300 pr. barn, hvor tilgodehavendet således efter en årrække er “spist op”.

Har du spørgsmål til enten bo- eller gaveafgift, så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at svare på dine henvendelser.

En lille fidus for dig, der påtænker at begunstige en velgørende forening…

Skal en del af din arv gå til et godt formål, er der grund til nøje at overveje udformningen af dit testamente – der er nemlig penge at spare i boafgift, hvis du følger nedenstående model. Ifølge loven er offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stifter med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål nemlig fritaget for betaling af boafgift. Så en del af den boafgift dine arvinger ellers skulle have betalt til staten, kan du altså vælge at lade gå til en almennyttig forening.

Besparelsen er størst, hvis du efterlader dig arvinger, der skal betale tillægsboafgift på 25 % (fx søskende, fætre/kusiner, nevøer/niecer eller fjernere slægtninge), og jo større formue, der efterlades, des mere er der naturligvis at spare.

Eksempel

Enkefru Sørensen efterlader sig en formue på 1 mio. kr. Hun efterlader sig ingen livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) og ønsker i sit testamente at tilgodese sine to niecer. I eksemplet er boafgiften beregnet efter fradrag af det bundfradrag, der er gældende i 2018.

Regnestykket ser således ud

Bobeholdning kr. 1.000.000,00

Boafgift 15 % kr. 106.650,00

Tillægsboafgift 25 % kr. 223.337,50

Dvs. niecerne får i alt kr. 670.012,50 til deling, og der betales kr. 329.987,50 i bo- og tillægsafgift til staten.

Fru Sørensen kunne her i stedet vælge at lade sine niecer arve et legat på det samme beløb – kr. 670.012,50 og en almennyttig forening restarven og så samtidigt bestemme, at bo- og tillægsafgiften skal betales af den almennyttige forening. Regnestykket kommer i dette tilfælde til at se således ud:

Afgiftspligtigt legat kr. 670.012,50

Boafgift 15 % kr. 57.151,87

Tillægsboafgift 25 % kr. 153.215,16

Der betales altså i dette eksempel i alt i kr. 210.367,03 i bo- og tillægsafgift til staten, og derved opnås en besparelse på kr. 119.620,47. Dette beløb tilfalder så den almennyttige forening.

Løsningen har dog den ulempe, at den reelle medbestemmelse i dødsboet kommer til at være hos den almennyttige forening, idet niecerne ikke har nogen indflydelse på bobehandlingen, når de er indsat som legatarer. Dette vil sjældent være i overensstemmelse med testators ønske. Problemet kan afhjælpes ved at skrive ind i testamentet, at niecerne skal have stilling som arvinger i boet, sådan at de derved opnår en medbestemmelsesret.

Alternativt kunne Fru Sørensen vælge en procentuel fordeling af arven mellem niecerne og den almennyttige forening. Ved en fordeling på 70 % afgiftsfrit til niecerne og restarven til den almennyttige forening (efter betaling af niecernes bo- og tillægsafgift), bliver resultatet som følger:

Afgiftspligtig arv til niecer kr. 700.000,00

Boafgift 15 % kr. 61.650

Tillægsboafgift 25 % kr. 159.587,50

Den samlede bo- og tillægsafgift bliver altså her kr. 221.237,50, hvilket giver en restarv til foreningen på kr. 78.762,50. Både foreningen og niecerne får i dette tilfælde status som arvinger men sådan, at det er niecerne, der har den afgørende medbestemmelse i dødsboet, idet de arver den største procentdel.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en uforpligtende drøftelse af dine muligheder!