Testamente og arv

Har du brug for rådgivning til at sikre dine nærmeste, er det en god idé at kontakte en af Advokatgruppens advokater

Specialister i testamenter

Når døden indtræffer, ændrer den alt. Måske kom den pludseligt, måske kom den nådigt, men resultatet er det samme. De efterladte skal afklare det uafklarede, og de skal sandsynligvis gøre det i dyb sorg. Selvom du ikke planlægger at dø, bør du alligevel planlægge din død, for jo mere, du selv har taget stilling til, desto mindre skal dine efterladte. Med et testamente løfter du en stor byrde fra dine nærmeste.

Hvad er et testamente?

Et testamente er et juridisk dokument, hvor testamentets ophavsmand, testator eller testatrix, fortæller sine ønsker til fordelingen af formue og værdier ved dødsfald. Et testamente kan helt konkret fordele sommerhuse, veteranbiler og måske værdifulde genstande efter din død, som vi kender det fra gamle film, men vigtigere endnu kan det sikre, at dine nærmeste kan fortsætte livet i vante rammer, når du ikke længere er her.
Mange efterladte oplever nemlig situationer, hvor de må flytte fra hus og hjem, når livsledsageren går bort, da arven uden et testamente skal fordeles efter arveloven. Situationer, hvor fremmedgjorte familiemedlemmer arver over de nære på grund arveklasser, kan også være med til at tilsætte sorgen frustrationer og vrede. Situationer du undgår med et testamente.

Hvad er tvangsarv og friarv?

Arveloven opererer med tvangsarv og friarv. Tvangsarven er den del af din arv, der er øremærket din eventuelle ægtefælle og børn. Den udgør ¼ af arven. De sidste ¾ kan du selv disponere over i testamentet. Det kaldes friarven. Du kan dog godt sætte maksimumbeløb på tvangsarven, så hvert barn maksimalt må arve 1.260.000 kroner (2018), men det giver selvsagt kun mening, hvis der er tale om en ret stor arv.
Det kan virke mærkeligt, at vi i dag stadig har noget, der hedder tvangsarv, men der er flere gode grunde til, at idéen har overlevet siden middelalderen. Dengang var det for at sikre, at familiens værdier blev i slægten. Da var det typisk ældste søn, der tvangsarvede det hele. Gennem tiderne er arveloven blevet revideret et utal af gange, og tvangsarven har overlevet hver eneste gang.
Argumenterne handler i dag dog mindre om slægten og mere om børnene. I det 20. århundrede skulle børn ikke knægtes ved truslen om at blive gjort arveløse, og i dag er der rigtig mange særbørn, der skal tages hensyn til. Særbørn er børn fra tidligere forhold, som kun er i familie med den ene ægtefælle.

Derfor er det vigtigt at oprette et testamente

Der er selvfølgelig de klassiske argumenter for testamente om, at dine ting skulle fordeles efter dine ønsker, og at der dermed kunne spredes glæde i stedet for splid. Langt mere vigtigt er det at sikre, at din ægtefælle eller samlever kan blive boende i huset, når du går bort. Har du ikke sikret dig, arver din ægtefælle halvdelen og dine børn den anden halvdel af dine værdier. Det indebærer også hus, bil, sommerhus, og hvad der ellers måtte være.
Det vil sige, at boet skal gøres op, og børnene skal have halvdelen. Også selvom børnene ikke er myndige, eller de stadig bor hjemme. Det kan være svært at finde værdien af et kvart parcelhus i de fleste budgetter, og ved at lave et testamente kan du sørge for, din ægtefælle bliver sikret så vidt som overhovedet muligt. Det kan du gøre ved at minimere børnenes arv til 12,5 procent, så du derfor kun skal finde 6,25 procent af husets værdi, når boet skal gøres op.

Derfor er det særdeles vigtigt for ugifte samlevende med børn

Lever I som ugifte, er situationen endnu mere alvorlig, for så arver børnene per automatik det hele – og dermed halvdelen af hus og lignende. Det er derfor rigtig store summer, den overlevende partner skal finde, hvis huset skal beholdes. Med et testamente kan du sikre dig, at børnene kun får ¼ af arven, og opfylder I betingelserne, kan I få et udvidet samlevertestamente, som på mange måder stiller jer som ægtefolk. Bortset fra, at ægtefolk slipper for arveafgift, mens ugifte samlevende skal betale en afgift på 15 procent.
Ægteskabet er ikke for alle, og med de rette foranstaltninger kan I sikre jer næsten ligeså godt, selvom I er ugift.

Derfor er testamenter vigtige i forhold til papbørn og børn fra tidligere forhold

De børn, I ikke har fået sammen, hedder særbørn i juridisk henseende, og der er flere gode grunde til at sikre sig ordentligt, hvis der er bonusbørn i billedet. Det er nemlig ikke kun i livet, at splittede og sammenbragte familier kan give problemer, for det kan de bestemt også i døden.
Har du papbørn, arver de i udgangspunktet ikke efter dig – uanset hvor tæt jeres forhold har været. Vil du sikre dig, at dine papbørn arver, skal du sikre dem i testamentet.
Har du børn fra tidligere forhold, arver de til gengæld på lige fod med jeres fælles børn. Det kan give problemer, når værdierne skal gøres op, og din ægtefælle kan risikere at måtte flytte fra hus og hjem. Måske kan de blive enige om, at din ægtefælle må sidde i uskiftet bo, så dine særbørn først arver efter din ægtefælles død eller næste ægteskab, og måske ender situationen i ufred og hussalg.
Der kan også være særstillinger ved adopterede og bortadopterede børn, du bør tage stilling til i dit testamente. Du kan sikre din ægtefælle betydeligt ved at lave et gensidigt testamente, så det kun er 6,5 procent, der skal findes ved din død, og du kan sikre dig, at dine kære får del i arven – uanset jura og biologi.

Derfor bør du overveje, om din samlever kan sidde i uskiftet bo

Uskiftet bo betyder, at boet ikke bliver gjort op og tvangsarven fordelt til børnene, når du dør. Det bliver senest gjort op, når din ægtefælle dør eller bliver gift igen. Har I fællesbørn, er det din overlevende ægtefælle, der bestemmer, om livet skal fortsætte i et uskiftet bo. Har du børn fra et tidligere forhold, skal de arve, når du dør. Hvis de er myndige, kan de give tilladelse til, at din ægtefælle må sidde i uskiftet bo. Er dine arvinger umyndige eller modvillige, skal boet måske skiftes med det samme.
Der er mange fordele og ulemper ved at sidde i uskiftet bo, og der er mange ting at forholde sig til. Har I særbørn, bør I sætte jer ind i mulighederne, ligesom I bør kigge på testamentet.

Derfor er det vigtigt at overveje fordele og ulemper ved særeje

Når halvdelen af alle ægteskaber ender i skilsmisse, kan det være en frustrerende tanke at sende en stor del af dit livsværk i armene på dit barns ekspartner. Du kan sikre, at dit barns arv forbliver hos dit barn med et særeje, og du kan ordne det sådan, at dine arvinger kan ophæve særejet, hvis de selv ønsker det.
Skulle dit barn dø før ægtefællen, er der også flere muligheder for at fordele arven med forskellige typer af særeje. Det kan måske være fristende at sikre børnebørnene i videst muligt omfang, men det er ikke nødvendigvis det bedste for dem. Det er en god idé med et særeje, så dine børn er sikret arven ved skilsmisse, men det er anderledes komplekst, hvis din arving dør før ægtefællen, og her bør du kende alle mulighederne, inden du vælger en vej.

Sådan båndlægger du arven, og det skal du være opmærksom på

Måske er du ikke helt tryg ved at overlade en sum til dine arvinger, som måske formøbler formuen væk i løbet af kort tid. Store summer i de forkerte hænder kan endda være en bjørnetjeneste af de større, og det kan give god mening at båndlægge arven, så den først bliver udbetalt, når børnene er gamle nok. Du kan også båndlægge arven, så den kun kan bruges på ting, du billiger. Eksempelvis fast ejendom. Endelig kan du også bestemme, at din arv skal udbetales i rater.
Du kan båndlægge fri- såvel som tvangsarv, men du kan ikke båndlægge arven til din ægtefælle.

Sådan kan en advokat hjælpe dig med dit testamente

Reglerne er komplicerede, spørgsmålene svære og konsekvenserne store, når du laver dit testamente. Vi står klar til at give dig en solid og saglig rådgivning på et ellers følelsesladet område. Så kan du leve i visheden om, at du sikrer dine efterladte bedst muligt.