Personskadeerstatning

Som skadelidt står du bedre i din sag, hvis du lader en advokat repræsentere dig så tidligt i forløbet som muligt

Ulykke – og hvad så nu?

Det sker desværre for mange tusinde mennesker hvert år, at de kommer til skade som følge af en færdselsulykke, arbejdsulykke, patientskade eller fritidsulykke.
Selvfølgelig er du som skadelidte ofte chokeret over dét, der er sket – men det er stadig vigtigt at sikre sig væsentlig information til brug for den efterfølgende skadesag. Det kan eksempelvis være at få kontaktoplysninger på vidner til en færdselsulykke, og derudover at sikre sig lægelig dokumentation fra timerne umiddelbart efter ulykken.

Hvis du har overvejelser om at kontakte en advokat, vil det være en fordel for dig, at vi indtræder i sagen så tidligt som muligt, da vi derved kan være med til at bestemme sagens gang og sikre dokumentation undervejs.

Mange personskadesager tabes på manglende bevis. Det skal forstås sådan, at du som skadelidte kender sandheden om, hvilke følger ulykken har haft for dig – både helbredsmæssigt og arbejdsmæssigt. Bevisbyrden er dog din, og det kommer især til udtryk, hvis forsikringsselskabet ikke anerkender dine oplysninger. Vi skal som advokater hjælpe dig med at dokumentere dine oplysninger og dine krav overfor forsikringsselskaberne, og den opgave løser vi bedst, hvis vi træder ind i sagen allerede tidligt i forløbet.

Vigtigt at søge læge med det samme

I mange personskadesager bliver det et bevisproblem for dig som den skadelidte, at der ikke findes journaloplysninger fra skadestue eller egen læge indenfor de første døgn efter ulykken. En del mennesker finder det ikke umiddelbart nødvendigt at opsøge læge, da de måske regner med, at generne forsvinder af sig selv, hvis de lægger sig hjem i sengen et par dage. To dage bliver måske til fem dage, inden egen læge konsulteres, og det betyder, at vi i den efterfølgende skadesag får vanskeligt ved at dokumentere, at generne stammer fra ulykken.

Det er derfor vigtigt, at du opsøger skadestue eller egen læge så hurtigt som muligt efter ulykken, da de første journalnotater får stor bevismæssig betydning senere i forløbet.

Strakssymptomer og brosymptomer

Man taler indenfor personskadesager om såkaldte ”strakssymptomer” og ”brosymptomer”.

I skadesagen har det stor bevismæssig betydning, at der både kan konstateres strakssymptomer og brosymptomer.

Strakssymptomer betyder, at der i de første timer (døgn) efter ulykken er lægelige notater om dine gener. Det fremgår eksempelvis af skadestue journalen, at du klager over smerter i nakke og ryg, er svimmel, har kvalme eller andet. Hvis du reelt havde rygsmerter fra begyndelsen, men kun får nævnt nakkesmerter, så er det en bevismæssig udfordring, hvis du først taler med lægen om rygsmerterne eksempelvis 2 måneder senere.

Brosymptomer betyder, at symptomerne er tilstede hele tiden. Det skal således kunne konstateres i det lægelige materiale, at der løbende er klager over de samme symptomer, selvom de kan svinge i intensitet. Har du eksempelvis umiddelbart efter ulykken klaget over både nakke- og ryggener, men i året efter kun klaget over nakkegener, så vil betingelsen om brosymptomer for så vidt angår ryggener ikke være opfyldt.

Husk at anmelde skaden til diverse forsikringer

Hvis en anden end dig selv er ansvarlig for ulykken, er det vigtigt at anmelde skaden til skadevolders ansvarsforsikring. I færdselsulykker er skyldfordelingen som udgangspunkt ikke af betydning, idet modpartens forsikring dækker personskade på et såkaldt objektivt grundlag – d.v.s. uafhængigt af skyld.
Hvis der er politi involveret, vil politiet have oplysninger om modpartens reg.nr. og forsikringsselskab. Ellers er det vigtigt, at du selv sørger for at udveksle disse oplysninger med modparten.

Derudover vil skaden ofte være dækket af din egen ulykkesforsikring – enten en privattegnet eller en gruppeforsikring via din fagforening.

Mange mennesker har i dag tegnet en såkaldt erhvervsudygtighedsforsikring, som dækker, hvis man midlertidigt eller varigt mister en del af sin erhvervsevne. Den er ofte tegnet i tilknytning til en pensionsordning.

Som skadelidte bør du så hurtigt som muligt undersøge ovennævnte forsikringsforhold og få skaden anmeldt hele vejen rundt.

Hvis du ønsker det, bistår vi dig med at sikre, at din skade bliver anmeldt til samtlige forsikringer, og at der bliver fulgt op på dine krav.

Fuldt sygemeldt eller nedsat arbejdstid i en periode

Ofte fører en ulykke til en sygemelding i en kortere eller længere periode. Nogle ansatte har krav på fuld løn under sygdom, og andre overgår ret hurtigt til sygedagpenge.

Hvis du har et løntab i sygeperioden, kan den tabte arbejdsfortjeneste kræves erstattet af skadevolders forsikring. Denne tabspost giver ofte anledning til diskussion med forsikringsselskabet, da det er dig selv som skadelidte, der skal bevise dit tab. Vi bistår dig med at opgøre og forfølge dit krav overfor selskabet.

Skadevolders forsikring dækker også godtgørelse for svie og smerte, som udgør en fast takst pr. sygedag (195 kr. i 2017-takst).

Speciallægeundersøgelser

Når der er gået et års tid efter ulykken, er det tiden at vurdere, om ulykken har påført dig et såkaldt varigt mén.

Dette vurderes oftest ved, at forsikringsselskabet først indhenter en speciallægeerklæring fra en læge, der har speciale indenfor din skadetype. Vi bistår dig med at vælge en speciallæge, som er egnet til opgaven.

Speciallægeundersøgelsen består i en kombination af samtale og undersøgelse, hvor speciallægen noterer sig dine subjektive klager og registrerer de objektive fund. Speciallægen udtaler sig herefter om, hvorvidt der er overensstemmelse mellem subjektive klager og objektive fund. Desuden vil erklæringen vurdere årsagssammenhængen mellem ulykken og generne. Dette kan især have betydning, hvis du som skadelidte havde forudbestående lidelser af lignende art (fx fra tidligere ulykke).

Speciallægeerklæringen indeholder alene lægelige vurderinger og ikke en vurdering af méngraden. Méngraden vurderes efterfølgende af forsikringsselskabet på baggrund af sagens samlede, lægelige oplysninger.

Diverse behandlinger (fysioterapeut, kiropraktor, kranio sakral terapi etc.)

I den første tid efter ulykken vil du ofte have behov for diverse behandlinger. Din egen ulykkesforsikring vil dække de meste almindelige behandlingstyper, og i tvivlstilfælde kan man forhøre sig ved forsikringsselskabet.

Din egen ulykkesforsikring vil ofte i policen have en bestemmelse om, at behandlinger dækkes til et vist antal eller i en vis periode. Er der behov for flere behandlinger, kan man forsøge at opnå yderligere dækning hos skadevolders forsikring.

Det er vigtigt, at du under alle omstændigheder gemmer fakturaer for diverse behandlinger, og vi vil herefter forsøge at få udgiften dækket hos den ene eller anden forsikring.

Det er også en god idé, at du noterer dine transportudgifter (km-regnskab) i forbindelse med behandlinger og undersøgelser, da transportudgifterne dækkes af skadevolders forsikring.

Svie og smerte

Skadevolders forsikring betaler godtgørelse for svie og smerte i sygeperioden. Sygeperioden skal som udgangspunkt være ordineret af egen læge, men en sygeoversigt fra arbejdsgiver kan også være tilstrækkelig.

Godtgørelsen udgør en fast takst pr. sygedag, som i 2017 udgør 195 kr. Ved delvis sygemelding forhandler vi med forsikringsselskabet om en skønsmæssig godtgørelse.

Tabt arbejdsfortjeneste

Hvis du har et løntab i sygeperioden, kan den tabte arbejdsfortjeneste kræves erstattet af skadevolders forsikring. Denne tabspost giver ofte anledning til diskussion med forsikringsselskabet, da det er dig selv som skadelidte, der skal bevise dit tab. Vi bistår dig med at opgøre og forfølge dit krav overfor forsikringsselskabet.

Da erstatningen for tabt arbejdsfortjeneste er en slags løn, er den skattepligtig.

Årsagssammenhæng

Den problemstilling som giver anledning til flest tvister i personskadesager – er spørgsmålet om årsagssammenhæng.

Der kan være mange grunde til, at vi har en udfordring med at bevise, at dine gener stammer fra ulykken, og derfor giver dig ret til en erstatning. Disse grunde kan eksempelvis være;

  • Ingen lægelige oplysninger i de første dage efter ulykken og dermed ikke bevis for strakssymptomer
  • Manglende brosymptomer
  • Forudbestående lidelser af lignende art
  • Sygdom eller anden skade opstået efter ulykken (konkurrerende lidelser)
  • Manglende overensstemmelse mellem dine subjektive klager og lægens objektive fund
  • Nedsat erhvervsevne forud for ulykken
  • Etc.

Hvis vi ikke kan nå til enighed med forsikringsselskabet, kan det blive nødvendigt at indlede en retssag for derved at kunne indhente en udtalelse om årsagssammenhængen fra Retslægerådet.

Forud for en retssag vil vi drøfte muligheder og konsekvenser grundigt med dig – herunder muligheden for at opnå retshjælp eller fri proces til retssagen.

Udfordringen med at bevise årsagssammenhæng kan også føre til, at vi allerede fra starten vil råde dig til at opgive din sag.

Varigt mén

Hvis der kan bevises en årsagssammenhæng mellem ulykken og dine gener, vil du være berettiget til en godtgørelse for varigt mén – forudsat at din méngrad vurderes til min. 5 %.

Méngraden vurderes som regel tidligst 1 år efter ulykken, hvor tilstanden antages at være stationær. Hvis du på dette tidspunkt stadig er i behandlingsforløb, kan vurderingen udskydes.

Méngraden vurderes med udgangspunkt i den méntabel, som er udgivet af Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Godtgørelsen opgøres med et bestemt beløb pr. méngrad. Dette beløb udgør i 2017 kr. 8.600. Det betyder, at en méngrad på 5 % udløser en godtgørelse på kr. 43.000.

Fra din egen ulykkesforsikring vil du også kunne kræve en ménerstatning. Erstatningen opgøres i forhold til dén forsikringssum, som er aftalt på policen. En forsikringssum på 1.000.000 kr. og en méngrad på 5 % vil således udløse en ménerstatning på kr. 50.000 (1.000.000 x 5 %).

Meget ofte indhentes der en vurdering af méngraden fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før der udbetales en godtgørelse. Det skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er særlig kompetent til at udtale sig om méngradsprocenten.

En godtgørelse/erstatning for varigt mén er altid skattefri.

Tilbage på arbejde – måske på skånevilkår

Hvis du er heldig, kan du efter en sygeperiode og diverse behandlinger vende tilbage til dit arbejde. Måske har du brug for nogle skånehensyn på arbejdspladsen, men hvis du fortsat kan opretholde den samme løn, vil du ikke være berettiget til en erstatning for erhvervsevnetab. Dette gælder også, selvom du har mistet nogle af de arbejdsopgaver, du godt kunne lide, og måske har fået andre, som du er mindre glad for. Hvis lønnen er den samme, er du ikke berettiget til erstatning for mistet erhvervsevne.

Ressourceforløb

Måske er du én af dem, som ikke har været i stand til at genoptage dit arbejde efter en ulykke. Måske er du endda blevet afskediget grundet det lange sygeforløb.

Hvis du efter længere tids sygdom er væsentligt truet på din arbejdsevne, fordi alle forsøg på at få dig tilbage i arbejde er fejlet, vil du af kommunen blive tilbudt et ressourceforløb.

Under ressourceforløbet vil kommunen via en helhedsorienteret indsats (gennem diverse behandlinger og praktikforløb) søge at afdække din arbejdsevne – d.v.s. din maksimale arbejdstid, skånehensyn etc.

Et ressourceforløb varer fra 1 til 5 år.

Rehabiliteringsteam

Hvis ikke ressourceforløbet har kunnet bringe dig tilbage på arbejdsmarkedet i ordinær beskæftigelse, vil der i Rehabiliteringsteamet blive truffet afgørelse om dit fremtidige forsørgelsesgrundlag – fx et fleksjob. En afgørelse kan også lyde på selvforsørgelse, hvis du ikke opfylder betingelserne for et fleksjob.

Fleksjob eller førtidspension

Hvis rehabiliteringsteamet tilkender dig fleksjob eller førtidspension, betyder det, at du har et betydeligt erhvervsevnetab.

Hvis erhvervsevnetabet helt eller delvis skyldes ulykken, vil du være berettiget til en erstatning fra skadevolders forsikring.

Erhvervsevnetab

Erstatningen for erhvervsevnetab beregnes efter reglerne i Erstatningsansvarsloven og tager udgangspunkt i din årsløn i året forud for ulykken/skaden.

Selve erhvervsevnetabsprocenten vurderes på baggrund af de samlede oplysninger fra det kommunale afklaringsforløb – herunder praktikforløb, timeantal, skånehensyn og lønnedgang.

Meget ofte indhentes der en vurdering af erhvervsevnetabet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring, før der udbetales en erstatning. Det skyldes, at Arbejdsmarkedets Erhvervssikring er særlig kompetent til at udtale sig om erhvervsevnetabsprocenten.

Erstatning – og hvad så nu?

En del af din erstatning kan beskyttes mod kreditorer, hvis den indsættes på en særskilt konto – og dermed holdes adskilt fra din øvrige økonomi. Derved får pengene også en ”særeje” status, således at de ikke skal deles med din ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse. Vi rådgiver dig omkring dette i forbindelse med erstatningens udbetaling.

Hvis der senere opstår en væsentlig forværring af dine helbredsmæssige eller arbejdsmæssige forhold, og dette også er en følge af ulykken, vil det være muligt at søge erstatningssagen genoptaget. I så fald bedes du kontakte os, og vi vil vurdere, om der er mulighed for at opnå en yderligere erstatning.

Det er vigtigt at understrege, at en erstatning som følge af personskade aldrig kompenserer dig fuldt ud for de tab, du har lidt. Der kan opstå mange følger efter en ulykke – herunder personlige og familiemæssige, som du ikke modtager nogen erstatning for, da de ikke kan opgøres som et økonomisk ”tab”.

Vil vi gøre alt for, at du opnår den erstatning, du er berettiget til, efter den til enhver tid gældende lovgivning og praksis. Vores erfaring er, at du som skadelidte opnår et bedre resultat af at være repræsenteret af en advokat med et indgående kendskab til netop denne sagstype.