Tvangsfjernelse

Reglerne om tvangsfjernelse kan være en jungle – bliv klogere her

Hvis kommunen kræver, at dit barn anbringes udenfor hjemmet, kan det ske frivilligt, ved at du giver samtykke, eller det kan ske som tvangsfjernelse.

Kommunen kan indstille til Børn og Unge-udvalget på Rådhuset, at dit barn skal tvangsanbringes udenfor hjemmet. Kommunen kan også gøre det, selvom du giver samtykke, hvis kommunen vurderer, at du ikke mener dit samtykke alvorligt.

Børn og Unge-udvalget skal ved en indstilling fra kommunen til tvangsfjernelse kun tage stilling til 2 ting

  1. Skal dit barn tvangsfjernes eller ej? (ja eller nej)
  2. Hvornår skal kommunen senest kigge på din sag igen. (genbehandlingsfrist)

Man kan derfor sige, at Børn og Unge-udvalget er et “ja/nej”-udvalg, da det er kommunen som vælger, hvor barnet skal anbringes, og hvor meget samvær og kontakt barnet skal have med forældrene.

Møde i Børn og Unge-udvalget

Børn og unge-udvalget er sammensat af 2 medlemmer fra kommunalbestyrelsen, 2 børnesagkyndige og ledes af en byretsdommer.

Kommunen skal sende en indstilling til tvangsfjernelse med oplysning om genbehandlingsfrist, og evt. betingelser for samvær til Børn og Unge-udvalget.

Sammen med kommunens indstilling skal vedlægges § 50 børnefaglig undersøgelse, handleplan for anbringelsen, journaludskrift, samtalenotater (partshøring) fra samtaler med barnet og forældrene, og eventuel forældreevneundersøgelse og/eller andre psykologiske undersøgelser, samt andre relevante bilag.

Der er ofte fejl i sagsbehandlingen, hvilket advokaten skal påklage overfor Børn og Unge-udvalget, og advokaten skal også sørge for at alle relevante forhold som støtter den unge eller forældrene kommer frem under mødet. Det er derfor vigtigt, at du vælger en advokat som har erfaring med tvangsanbringelser, samt at du har tillid til advokaten.

Tvangsfjernelse er den mest indgribende foranstaltning overfor forældrene og barnet/den unge, og kommunen skal have afsøgt alle andre mindre indgribende foranstaltninger fx. personlig støtte, terapi, forældrekompetencekurser mv. inden kommunen vælger at indstille til en tvangsfjernelse. Med andre ord den mindst indgribende støtte/foranstaltning, som kan afhjælpe problemerne skal vælges inden kommunen bør overveje tvangsfjernelse. Dette kaldes proportionalitetsprincippet.

Børn og Unge-udvalget voterer og træffer afgørelse bag lukkede døre, hvorefter den unge/forældrene og advokaten bliver kaldt ind i mødelokalet igen og får oplysning om afgørelsen. Den skriftlige afgørelse sendes efterfølgende med posten, hvorefter afgørelsen eventuelt kan påklages til Ankestyrelsen.

Hvornår sker tvangsfjernelsen?

Hvis Børn og Unge-udvalget er enige i kommunens indstilling til tvangsfjernelse, skal tvangsfjernelsen ske med det samme, dvs. senest et døgn efter mødet i Børn og Unge-udvalget.

Selvom der klages til Ankestyrelsen over Børn- og Ungeudvalgets afgørelse, så skal barnet eller den unge fortsat anbringes i klageperioden.

Serviceloven § 58, stk. 1

Er der en åbenbar risiko for, at barnets eller den unges sundhed eller udvikling lider alvorlig skade på grund af utilstrækkelig omsorg for eller behandling af barnet eller den unge, vold eller andre alvorlige overgreb, misbrugsproblemer, kriminel adfærd eller andre svære sociale vanskeligheder hos barnet eller den unge eller andre adfærds eller tilpasningsproblemer hos barnet eller den unge, kan børn og unge-udvalget uden samtykke fra forældremyndighedens indehaver og den unge, der er fyldt 15 år, træffe afgørelse om, at barnet eller den unge anbringes uden for hjemmet, jf. § 52, stk. 3, nr. 7. Der kan kun træffes en afgørelse efter 1. pkt., når der er begrundet formodning om, at problemerne ikke kan løses under barnets eller den unges fortsatte ophold i hjemmet.

Genbehandlingsfrister

Hvis barnet eller den unge ikke har været anbragt udenfor hjemmet indenfor det seneste år før den aktuelle anbringelse, vil genbehandlingsfristen som udgangspunkt blive fastsat til 1 år. Se servicelovens § 62, stk. 1.

Hvis barnet eller den unge har været anbragt udenfor hjemmet indenfor det seneste år før den aktuelle anbringelse, vil genbehandlingsfristen som udgangspunkt blive fastsat til 2 år. Se servicelovens § 62, stk. 2.

Du skal være opmærksom på, at hvis barnet eller den unge har været frivilligt anbragt, og derefter bliver tvangsanbragt, vil genbehandlingsfristen som udgangspunkt blive fastsat til 2 år.

Børn og Unge-udvalget, Ankestyrelsen og retterne kan fastsætte længere frister. Se servicelovens § 62, stk. 4.

I særlige tilfælde kan genbehandlingsfristen for børn under 1 år fastsættes til 3 år. Se servicelovens § 62, stk. 5.

Du skal være opmærksom på, at genbehandlingsfrister beregnes fra den endelige afgørelse. Dette betyder, at hvis afgørelser fra Børn og Unge-udvalget indklages til Ankestyrelsen, eller indbringes for byret, så vil 1, 2 eller 3 årsfristen først begynde at løbe fra den sidste afgørelse.

Læs mere