Fordeling af arv

Det helt centrale i dit testamente vil som regel være selve fordelingen af din arv

Du har helt sikkert gjort dig nogle tanker om, hvem du ønsker at tilgodese. Har du børn og/eller ægtefælle, har du tvangsarvinger og dermed ikke testationskompetence over hele arven. Det er ikke helt ligegyldigt, hvordan begunstigelsen af dine efterladte bliver formuleret.

Legatar og arving

En person, der skal arve en bestemt pengesum eller en bestemt angiven formuegenstand kaldes en legatar. For eksempel: Tante Sofie skal arve kr. 10.000,00.

Det modsatte af en legatar er en arving. Loven indeholder ikke nogen egentlig definition, men en arving kan positivt defineres som den, der skal arve hele boet, en brøkdel af boet, resten af boet eller en brøkdel af resten. For eksempel: Mine fire niecer skal arve ¼ af arven hver.

Mange tænker ikke på, at man i ovennævnte eksempel stiller tante Sofie (som legatar) og de fire niecer (som arvinger) vidt forskelligt. Legatarer har nemlig ingen medbestemmelsesret i dødsboet. De har således i almindelighed ikke nogen indflydelse på, hvilken skifteform boet skal behandles efter, de har ingen stemmeret på boets skiftesamlinger eller i øvrigt nogen medbestemmelsesret vedrørende forhold, der ikke berører deres eget legat. Modsat hæfter en legatar ikke for boets gæld.

Når du alene disponerer over din friarv har du ifølge gældende regler mulighed for selv at bestemme, hvilken status modtageren skal have. Hvis du i ovennævnte tilfælde har et ønske om, at tante Sofie skal have medbestemmelse i dit dødsbo, kan du vælge positivt i dit testamente at bestemme, at hun skal have arvingsstatus. Omvendt har du mulighed for at bestemme, at favorit-niecen skal have arvingsstatus, mens de resterende tre niecer skal arve deres del som legatarer.

I helt særlige tilfælde har Skifteretten en kompetence til at træffe afgørelse om, at en legatar skal have stilling som arving. Skifteretten kan endvidere bestemme, at en arving skal have stilling som legatar, hvis den pågældende samtykker eller alene skal arve en ubetydelig del af boet.

Arving – med og uden testamente

Hvis du skal til at skrive testamente eller selv står over for at skulle arve, så skal du være opmærksom på, at der gælder forskellige regler for arving og uden testamente. Det første, du skal være opmærksom på, er, at alle på nær ægtefæller skal betale en afgift af arven, hvis arvens værdi overstiger bundfradraget, der i 2017 ligger på 282.600 kr.

Det næste, du skal være opmærksom på, er, at der findes både tvangs- og friarv. Loven for tvangsark lyder, at 25 % af arven går til livsarvinger og ægtefæller. Inden for livsarvinger falder børn, børnebørn, oldebørn osv. Friarv er omvendt udtrykket for den formue, som en arvelader frit kan testere videre. En arvelader uden tvangsarvinger kan altså frit testere sin formue til fordel for dem, han ønsker.

For det tredje skal du være opmærksom på, at findes en lang række scenarier, som fastsætter, hvordan arven skal fordeles – både når der og ikke er testamente. Disse scenarier omfatter blandt andet, om afdøde var gift med eller uden børn, eller om afdøde ikke var gift, men alligevel havde børn.

Har du spørgsmål til legatar og arving, er du selvfølgelig meget velkommen til at kontakte os.

Kontant arv eller bestemte genstande

De fleste, der opretter testamente har alene fokus på fordelingen af kontantarven mellem arvinger. Der kan imidlertid let opstå uenighed mellem arvingerne om fordelingen af de enkelte aktiver i boet. Hvem skal have det gamle arvestykke i entréen, tante Annas bornholmerur, maleriet af mormors barndomshjem osv. osv. Små uoverensstemmelser vokser sig hurtigt store, også selv om det omhandlede aktiv måske har en beskeden økonomisk værdi, idet striden typisk relaterer sig til aktiver af stor affektionsværdi for arvingerne.

Nedenfor er arvelovens regler om fordeling af boets aktiver kort gennemgået. Formålet er at give dig et overblik over de regler, man falder tilbage på, hvis du ikke tager stilling til aktivfordelingen i dit testamente.

De legale arvingers andelsret i boet

Arveloven giver alle afdødes slægtsarvinger og testamentsarvinger en egentlig andelsret i boet, forstået på den måde, at arvingerne indenfor deres arvelod (både tvangs- og friarv) har mulighed for at udtage bestemte aktiver til vurderingsbeløbet. På denne måde kan arvingerne sikre sig, at boets aktiver ikke sælges til tredjemand ud af boet. Reglen gælder kun, såfremt boet er solvent (giver overskud).

Derimod har slægtsarvingerne ikke en almindelig udløsningsret, hvilket betyder, at de ikke kan udtage aktiver, hvis værdi overstiger den pågældendes arvelod i boet.

Hvis flere arvinger ønsker samme aktiv, skal det ifølge arveloven afgøres ved lodtrækning, hvem der skal have det. En arving har dog fortrinsret til at overtage et aktiv, der har særlig erindringsværdi for den pågældende. Det kunne for eksempel være et sommerhus, som den pågældende arving har brugt gennem en årrække – men også tøj, smykker, billeder eller tilsvarende er typiske eksempler.

Såfremt et aktiv ejes af en arving og boet i sameje, vil den pågældende arving have fortrinsret til at overtage boets andel – også selv om værdien overstiger arvelodden mod at betale det overskydende beløb.

Ovenstående regler om andelsret og fortrinsret gælder imidlertid ikke aktiver, som arvelader har rådet over ved testamente. Derfor – har det betydning for dig, hvor dine aktiver havner, så tag stilling i dit testamente! Så behøver dine arvinger ikke ud i en lodtrækning, og du undgår konflikter mellem arvingerne om erindringsværdi eller mangel på samme.

Tvangsarven kan gøres ”kontant”!

Som noget nyt er der i den nugældende arvelov indført en bestemmelse, der giver arvelader mulighed for i sit testamente at bestemme, at en livsarvings tvangsarv skal udredes kontant. Derved er der åbnet for testamentarisk at afskære livsarvingernes andelsret i boet for så vidt angår tvangsarven. Samtidigt kan det bestemmes, at en livsarving skal have ret til at udtage et bestemt aktiv indenfor sin arvelod. Dette gælder også aktiver, hvis værdi overstiger den pågældende livsarvings arvelod, mod at livsarvingen betaler det overskydende beløb kontant til boet.

Reglerne er særligt tænkt anvendelige i forbindelse med et generationsskifte af en virksomhed, idet arvelader her kan bestemme, at søn1 skal arve mest muligt og indenfor sin arvelod overtage arveladers virksomhed – eventuelt også selv om virksomhedens værdi overstiger søn1´s arvelod, mens søn2 alene skal arve sin tvangsarv i form af kontanter.

Skal din virksomhed generationsskiftes, så husk denne regel, når du laver testamente.