Brevkasse (FAQ)

Her kan du se en række eksempler på typiske spørgsmål fra vores kunder

Min datter er ikke min datter

Spørgsmål: Min kone og jeg har ingen børn sammen, men hun har en datter, som jeg betragter som min datter. Hendes far lever, men hun har ikke haft noget særligt med ham at gøre de sidste (mange) år. Hvis jeg dør først, er der jo ikke problemer, men er det min kone, der først går bort, så arver hun jo kun sin mor? Hvordan kan jeg sikre, at hun arver mig? Er det et testamente, eller kan jeg adoptere hende, selv om hun er voksen? Og hvor skal jeg henvende mig? Vil gøre det, der er bedst og billigst for os.

Svar: Går din kone bort, vil du og datteren begge arve hende som tvangsarvinger. Uden et testamente vil fordelingen være halvdelen til hver. Det er korrekt, at datteren ikke arver dig, som tingene er nu. Det nemmeste vil være at oprette et testamente, hvori du begunstiger datteren. Du anbefales at kontakte en advokat.

December 2010

Arver jeg min biologiske mor?

Spørgsmål: Jeg er en pige på 30 år. Jeg blev som 2-årig adopteret af mine forældre, fordi mine biologiske forældre havde psykiske problemer. Jeg har haft lidt kontakt til dem siden, og nu har jeg lige fået at vide, at min biologiske mor er død. Har jeg ret til arv efter hende?

Svar: Nej, det har du desværre ikke. Adoptionsloven, som er gældende for adoptivforhold stiftet den 1. januar 1957 eller senere, indeholder en regel om fuldt familieskifte. Det betyder, at arveretten mellem adoptivbarn og dets virkelige slægt bortfalder. Du har derimod arveret efter dine adoptivforældre, idet du ifølge loven juridisk set skal behandles, som om du var dine adoptivforældres biologiske barn.

Januar 2011

Registreret partnerskab og arv

Spørgsmål: Jeg lever i et registreret partnerskab med en [fjernøstlig] statsborger med midlertidig opholdstilladelse her i Danmark grundet vores “ægteskab”. Jeg har været gift og registreret før, men har ingen børn eller forpligtelser fra tidligere forhold. Han har aldrig været gift før og har heller ingen børn. Begge mine forældre er døde, men jeg har en handicappet lillebror på institution. Han har begge sine forældre og en storesøster. Gør det nogen forskel arvemæssigt mellem ham og mig, om vi laver et testamente til gavn for hinanden, eller er vi dækket ind gennem vores registrerede partnerskab?

Svar: Retsvirkningerne af registreret partnerskab er som udgangspunkt de samme som retsvirkningerne for indgåelse af ægteskab. Registrerede partnere får således såvel legal arveret som tvangsarveret efter hinanden. Da I ikke efterlader jer børn, vil I derfor efter dansk ret arve alt efter hinanden. Planlægger I at få børn, bør I oprette et testamente. Det samme gør sig gældende, hvis I har specielle ønsker til, hvem efter den af jer, der bliver længstlevende, skal tilfalde. Vær opmærksom på, at dette kun gælder, såfremt boet efter jer skiftes i Danmark efter danske regler. Såfremt I er bosiddende i [fjernøstligt land], når en af jer afgår ved døden, kan det betyde, at jeres arv skal fordeles efter malaysisk ret.

Juli 2010

Udenlandsk arving

Spørgsmål: Jeg har ikke kontakt med min far og forventer ikke at have kontakt med ham resten af hans liv. Jeg er eneste soen og han er ikke gift. Han sagde sidste aar at han har en livsforsikring paa 2 mio kr til mig naar han doer. Jeg bosaetter mig snart permanent i Tyskland eller USA og har dermed ingen kontakt paa nogen maader med Danmark. Hvordan finder jeg ud af om han er doed? Kan det tjekkes aarligt paa en eller anden maade gennem staten eller andet? Staten eller et forsikringsselskab proever vel ikke at finde mig i udlandet for at sige til naar han er doed? Hvad raader i mig til at goere i denne situation?

Svar: Skifteretten har pligt til at indhente de fornødne oplysninger om boets arvinger fra CPR-registeret. Registeret indeholder foruden afdødes ægteskabelige status også oplysning om moderskab eller faderskab til børn. Dog indeholder det ikke oplysning om faderskab til børn født udenfor ægteskab før 1. januar 1968. Medmindre du hører under sidstnævnte kategori, burde det derfor fremgå af CPR-registeret, at din far efterlader sig en søn. Den bobestyrer, der får boet udleveret til behandling, har ifølge loven pligt til at eftersøge boets arvinger, også selv om de er bosiddende i udlandet. Bobestyrer kan efter omstændighederne få hjælp til eftersøgningen af Politiets Eftersøgningstjeneste eller Udenrigsministeriet. Når du har bosat dig i USA eller Tyskland kunne du evt. prøve at tage fat i Skifteretten i den retskreds din far er tilknyttet eller og få dem til at notere din adresse. Det vil formentlig spare den kommende bobestyrer for en del arbejde.

Oktober 2011

Skal min morfars bo skiftes?

Spørgsmål: Vi har for kort tid siden mistet min morfar. Han efterlader sig ægtefælle datter og mig som er barnebarn ( min mor er død). Min moster er værge for min mormor ( både personlig og økonomisk). Vi er i den situation at vi egentlig gerne vil skifte nu da min mormor har en formue over 700.000 og hun har ikke brug for yderligere penge på kontoen. Vi fik at vide af skifteretten at en advokat ville køre sagen ( en skifteretten har valgt ) eftersom min mormor er meget dement og har intet sprog desvære. Spørgsmål : Kan vi skifte nu så vi får arv udbetalt efter min morfar ??. Og hvem bestemmer det ?.

Svar: Det er ikke sikkert din morfars bo skal skiftes nu, idet din mormor som ægtefælle har ret til at sidde i uskiftet bo med jer som fælles livsarvinger. Som du også nævner, vil skifteretten beskikke en såkaldt skifteværge for din mormor, eftersom hun ikke selv er i stand til at varetage sine interesser under skiftet. Din mormors faste værge – din moster – kan ikke repræsentere hende, idet hun har interesser, det kan komme i strid med din mormors. Skifteværgen kan på din mormors vegne bede om at få boet udleveret til uskiftet bo, hvilket ikke kræver samtykke fra de fælles livsarvinger. Da din mormor jo er under værgemål, vil det imidlertid kræve skifterettens tilladelse. Skifteretten vil give tilladelse hertil, hvis det efter en konkret vurdering findes bedst for din mormor. Såfremt der ikke gives tilladelse til uskiftet bo, vil boet skulle skiftes, hvilket kan ske efter forskellige regelsæt alt efter hvor mange midler, der er i boet, og om I som arvinger kan enes. I bør altid tage en advokat med på råd, inden det besluttes, hvordan boet skal behandles.

Marts 2012

Et råd om arveforskud

Spørgsmål: Min mor fik konstateret kræft for 4 år siden, hvilket i dette tilfælde er uhelbredeligt. Derfor vil jeg gerne spørge jer til råds om forskudsarv og hvad der er mest hensigtmæssigt at gøre. Min mor har en forholdsvis stor pengesum stående fra hendes mor og en lejlighed der er betalt ud. På nuværende tidspunkt er det mig der bor til leje i lejligheden, sammen med en veninde. Jeg vil høre derfor om det kan være en fordel, hvis min mor overdragede lejligheden til mig og min søster inden hun dør? eller om I har nogle gode råd til hvordan man kan gøre det bedst muligt? Vi fik det maksimale arveforskud, ca. 56.000, udbetalt sidste år.

Svar: Det er i svaret forudsat, at du og din søster er de eneste arvinger efter jeres mor og at jeres mor ikke sad i uskiftet bo. Lejligheden kan overdrages til jer i jeres mors levende live til den seneste offentlige ejendomsvurdering minus 15 % og sådan, at den kontante del af købesummen betales ved, at I udsteder et gældsbrev til jeres mor. Imidlertid er der ikke noget at spare rent afgiftsmæssigt herved, idet gældsbrevet også kommer til at indgå i jeres mors dødsbo, hvilket betyder, at I skal betale boafgift (15 %) af beløbet. Hvis I får lejligheden overdraget fra dødsboet, vil det på tilsvarende vis kunne ske til den seneste vurdering minus 15 %. I dette tilfælde kan I imidlertid udnytte et bundfradrag på kr. 264.100 (2012), forinden der betales boafgift af restarven. Vælger jeres mor at give jer et arveforskud, skal der betales 15 % gaveafgift heraf. Venter I og i stedet får beløbet udbetalt, når jeres mors dødsbo skiftes, betaler I en boafgift på 15 %, dog er de første kr. 264.100 af arven som sagt afgiftsfri. Så alt andet lige får I faktisk mere ud af at vente. Jeres mor kan dog med fordel også i år give jer begge en kontant gave på kr. 58.700,00, hvilket kan ske afgiftsfrit.

Januar 2012

Kan et testamente ophæves/aflyses?

Spørgsmål: Kan et testamente ophæves/aflyses?

Svar: Det kommer an på indholdet af testamentet. Er det ikke gjort uigenkaldeligt, kan det frit tilbagekaldes. Tilbagekaldelsen skal opfylde samme formkrav som selve testamentet, og er testamentet et notartestamente, skal tilbagekaldelsen således også ske via notaren.Har du oprettet testamentet sammen med en anden, skal du være opmærksom på, at tilbagekaldelsen også kræver, at du giver den anden part meddelelse om, at du har tilbagekaldt testamentet. Du kan læse meget mere om tilbagekaldelse af testamenter her på siden under menupunktet ”generelt om testamenter”.

Juni 2013

Kan min samlever adoptere min søn?

Spørgsmål: Skal min kæreste og jeg være gift for at han kan adopterer min søn på 19 år.. De ønsker det begge to. Min søn har ikke haft kontakt til sin biologiske far…. Og vi har levet sammen i snart 13 år .. Og har to børn sammen …

Svar: Det er desværre ikke nok, at både din samlever og din voksne søn ønsker adoptionen. Det er nemlig en betingelse for stedbarnsadoption, at du er gift med den, der ønsker at adoptere dit barn. Såfremt adoptionen er begrundet i et ønske om, at din søn skal arve din samlever, kan der alternativt oprettes et testamente. Du kan læse meget mere om oprettelse af testamente her på siden.

Juni 2013

Hvem er min søns nærmeste pårørende?

Spørgsmål: Min søn på knap 20 år afgik ved et tragisk dødsfald i 2010. Han havde en ulykkesforsikring. Jeg har været eneforsørger altid, og han har aldrig været i kontakt med hans far (faderen har aldrig ønsket kontakt med ham, selvom min søn har forsøgt at kontakte ham) Jeg har været alene med ham det meste af hans liv, og der har KUN været mig for ham. Forsikringen har gjort alt for at undslå at udbetale noget som helst, trods at der har ligget en politisag og der er mange uklarheder omkring ulykken. (de påberåber sig uagtsomhed, men sagen er IKKE lukket) I går fik jeg så et chok, da de pludselig kom i tanke om at faderen IKKE er nævnt nogen steder – og at de gerne vil have oplysninger om ham – idet forsikringen skal udbetales til nærmeste pårørende – og det så er både moderen og faderen. Det var noget af en mavepuster……. han har ALDRIG været der for ham – og har ALDRIG ønsket så meget som at møde ham. I min verden er jeg selvfølgelig den eneste pårørende, og alt andet er utænkeligt……….. Skal han virkelig have halvdelen???? skal han virkelig kontaktes?? Han aner ikke, hvem drengen er. Jeg er så ked af, at \”faderen\” overhovedet skal nævnes i denne i forvejen tragiske sag – og at sidestille ham med nærmeste pårørende er virkelig noget der gør ekstra ondt……. Skal jeg virkelig afskrive halvdelen (såfremt der overhovedet kommer noget til udbetaling) – min søn har ALDRIG tænkt at han skulle tilgodeses, idet han overhovedet IKKE kender ham, og kun har voldt os sorger over det svigt ALDRIG at ville møde ham.

Svar: Hvis faderskabet er fastslået, er det korrekt, at udgangspunktet er, at begge forældre ifølge forsikringsaftalelovens regler anses som nærmeste pårørende. Der er imidlertid tale om en fortolkningsregel, der kan fraviges, hvis andet fremgår af omstændighederne. I dette tilfælde kan der være belæg for at fravige udgangspunktet på grund af den manglende kontakt til faren, men det er naturligvis nødvendigt at kende alle omstændigheder i sagen for at kunne give et mere kvalificeret svar. Højesteret har i 2007 afsagt en dom i en lignende situation, hvor en søn afgik ved døden og hvor spørgsmålet var, hvem hans gruppelivsforsikringer med klausulen ”nærmeste pårørende” skulle udbetales til. Sønnen havde ingen børn. Da han var født udenfor ægteskab, da hans forældres kontakt var ophørt inden hans fødsel og da sønnen aldrig havde haft kontakt til sin far, kom Højesteret frem til, at der forelå omstændigheder, der gjorde at faren ikke kunne anses som nærmeste pårørende, og hele forsikringssummen skulle derfor udbetales til moren. Jeg vil anbefale dig at kontakte en advokat, der kan hjælpe dig videre i sagen.

Oktober 2013

Arver min eks. samlever min datter?

Spørgsmål: Min eks. samlever bor i Tyskland, og har ikke kontakt med min datter. Han er ikke biologisk far til min datter, men har skrevet under på, at han juridisk set er far til hende. (Hun er \”blevet til\” ved hjælp af anonym donor via sygehuset). Mit spørgsmål er nu: Hvis min datter og jeg evt. omkommer ved en ulykke sammen, eller vi på anden måde dør før ham, kan min eks. samlever og/eller evt. hans familie, så arve os/mig? Hvordan kan jeg forhindre det? Han har ikke ønsket samkvem med hende, siden hun var a. 2 år. Hun er nu 16 år.

Svar: Din tidligere samlever har anerkendt det juridiske faderskab til din datter i forbindelse med, at hun blev til ved kunstig befrugtning. Det betyder, at din datter og din tidligere samlever er hinandens arvinger efter dansk arvelovgivning.Efter danske regler vil din datter være tvangsarving efter sin far, hvilket betyder, at hun som udgangspunkt altid som minimum vil have krav på sin tvangsarv, uanset om der er lavet testamente eller ikke. Men bor faren i Tyskland frem til sin død, vil hans bo formentlig skulle skiftes i Tyskland efter tyske regler. Ønsker du nærmere information om de tyske arveregler, må jeg henvise dig til en tysk advokat.Din tidligere samlever vil omvendt også være din datters arving (ikke din) på lige fod med dig. Ønsker hun ikke, det skal være sådan, kan hun – når hun bliver myndig – oprette et testamente, og det er hende frit for at skrive ham helt ud, sådan at han intet arver efter hende.

November 2013

Arver min eksmand i stedet for min afdøde søn?

Spørgsmål: Jeg er fraskilt fra mine tre børns far og gift igen. Min søn døde i 1994 og jeg har nu to døtre. Min nuværende mand har en datter. Vi har lavet testamente, hvor vi ønskede at de tre piger skulle dele arven med 1/3 til hver. Vi glemte at omtale sønnen som døde og senere er vi kommet i tvivl om hans arv bliver udbetalt til min ex hvis han lever til den tid. Min søn efterlader sig ikke børn.

Svar: Det følger af arvelovens § 1, at arveladers børn er nærmeste slægtsarvinger og at børn arver lige. Er et barn død, træder dets børn i barnets sted og arver indbyrdes lige. På tilsvarende måde arver fjernere livsarvinger (en slægtning i nedstigende linje, dvs. oldebørn mv.). Det er altså kun livsarvinger, der træder i stedet for det afdøde barn – ikke fx forældre.

Du kan derfor være helt rolig – din eksmand vil ikke arve dig i stedet for din afdøde søn. Den ledige arvelod vil ifølge arvelovens regler tilfalde dine øvrige børn. I kan naturligvis – som sket – lave en anden fordeling af arven end den, der følger af arveloven, så længe tvangsarvereglerne respekteres.

Januar 2014

Hvordan fordeles arven i min familie?

Spørgsmål: Hvordan fordeles arven i vores familie. Jeg har en halvstorebror fra min mors side som min mor gav til hans far og stort set ikke har set i hele mit liv, da han selv har valgt min mor fra Jeg har en halv storesøster som altid har boet sammen med ut men det er ikke min fars men kun min mors datter. Min søster er ikke adopteret af min far. Jeg er den eneste som er biologiske datter af begge.

Svar: Du vil arve begge dine forældre. Du skriver, at din mor ”gav” din bror til hans far. Hvis ikke din bror er formelt adopteret, vil han også arve din mor uanset om de slet ingen kontakt har. I vil så være tre børn der arver din mor – din halvsøster, din halvbror og dig, og hvis det forudsættes, at din mor og far er gift, og at der ikke er lavet testamente, vil I skulle dele ½, dvs. I hver arver 1/6. Din far arver som ægtefælle ½. Er din halvbror bortadopteret, afhænger retsvirkningen af tidspunktet for adoptionens gennemførelse. Er adoptionen gennemført senere end 1972, vil din halvbror miste retten til at arve sin biologiske slægt, dvs. han er i dette tilfælde ikke arving efter din mor. Igen forudsat der ikke er testamente, og at dine forældre er gift, vil arven efter din far blive fordelt med ½ til din mor og ½ til dig.

Januar 2014