Arveloven

Har du ikke oprettet testamente, bestemmer Arveloven, hvem der arver dig ved din død. Dette vil først og fremmest være dine børn og din ægtefælle

Hvem arver dig – og hvem arver dig ikke

Arveloven opdeler arvingerne i tre klasser:

  • 1. arveklasse: Dine børn og din ægtefælle. Din ægtefælle vil arve halvdelen og dine børn den anden halvdel. Er et eller flere af dine børn døde, vil vedkommendes børn arve i stedet for. Efterlader du dig ingen ægtefælle, arver dine børn hele arven og omvendt. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse.
  • 2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer. Dine forældre arver halvdelen af arven hver. Har du ingen forældre, vil arven gå videre til dine forældres børn, altså dine søskende. Er dine søskende også døde, vil deres børn, og altså dine nevøer/niecer arve. Er der ingen i arveklasse 2, går arven videre til arveklasse 3.
  • 3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre. Dine bedsteforældre arver halvdelen hver. Er dine bedsteforældre døde, arver deres børn, altså dine far- og morbrødre, fastre og mostre. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre er ikke arvinger efter Arveloven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse går arven til Statskassen.

Hvor stor en del af arven kan der rådes over?

  • Din ægtefælle og dine børn er dine tvangsarvinger. Det betyder, at de skal arve en vis del af arven efter dig, også kaldet tvangsarven.
  • Tvangsarven udgør efter den nugældende arvelov (vedtaget 1. januar 2008) ¼ af arven. Efterlader du både ægtefælle og børn, arver de 1/2 hver.
  • Når du har ægtefælle og/eller børn, udgør den del, du kan disponere over ved testamente (friarven) altså ¾ af din samlede arv.
  •  Du kan yderligere begrænse dine livsarvingers arv, sådan at tvangsarven til hver livsarving maksimalt udgør kr. 1.240.000 mio. (2017-niveau).
  •  Har du hverken ægtefælle eller børn, kan du råde over hele din arv ved testamente.

Bør jeg oprette testamente?

Før du kan tage stilling til dette meget vigtige spørgsmål, må du først gøre dig klart, hvem der arver dig, hvis du ikke foretager dig noget. Uden et testamente vil din arv blive fordelt efter arvelovens almindelige regler.

Kan du herefter konstatere, at din arv enten havner i de forkerte lommer eller måske i de rigtige men efter et forkert fordelingsprincip – ja, så har du behov for et testamente. Faktisk har langt de fleste voksne danskere behov for et testamente, og mange ved det slet ikke. Er du gift, tænker du måske, at du og din ægtefælle allerede er ”dækket ind” af loven, men det er langt fra altid tilfældet. Er der børn i ægteskabet, vil ægtefællen efter den nugældende arvelov nemlig alene arve halvdelen af arven og børnene resten, og det stemmer sjældent overens med ægtefællernes behov og ønske. For de fleste er ønsket i første omgang at give hinanden mest muligt arv, sådan at den længstlevende kan blive i det fælles hjem og opretholde sædvanlig levestandard. For ugifte samlevende er behovet endnu større, idet der fortsat ikke er indført en legal arveret mellem samlevende. Det vil sige – uden et testamente arver din samlever intet!

Der kan også være andre grunde til at oprette et testamente end selve arvefordelingen, for eksempel hvis du ønsker at gøre dine arvingers arv efter dig til særeje, så den ikke skal deles med en eventuel ægtefælle i tilfælde af separation eller skilsmisse. Det kan også være, at du ønsker, at en af dine arvinger skal arve en bestemt ting, for eksempel dit sommerhus eller motorcykel.

Er du stadig i tvivl om dit behov for et testamente – så ring til os for en vurdering. Det koster ikke noget.