Arveafgift & Boafgift

Hvad er arveafgift?

Lad os med det samme få udryddet en helt almindelig og ganske udbredt misforståelse: Den afgift, der knytter sig til arv hedder ikke længere arveafgift – modsat hvad de fleste tror. Arvegiften er faktisk et gammelt navn eller en nu forældet betegnelse. I dag hedder arveafgiften nemlig boafgift. Den ændrede navn helt tilbage i 1995, da boafgiftsloven trådte i kraft.

Men selvom navnet har ændret sig, så er afgiften stadig den samme. Boafgiften går således fortsat til staten og er den afgift, som boet skal betale af arven, inden den bliver udbetalt til arvingerne. Afgiften varierer og svinger lidt. Selve beløbet, du skal betale, hvis du står til at arve, afhænger af, hvor tæt du familiemæssigt stod afdøde.

Arveafgift og boafgift

Arveafgiften – eller boafgiften, som den jo hedder i dag – skal betales af alle andre end den afdødes ægtefælle og visse organisationer, som kan blive fritaget.

Hvis du på et tidspunkt skal udarbejde og udfærdige et testamente, så skal du vide, at den arv, du efterlader dig, kan blive pålagt to forskellige afgifter; boafgift og/eller tillægsafgift. Nogle arvinger slipper dog helt for at skulle betale noget.

Boafgift satser

Når det gælder arv, er der altså tre scenarier: 1) Afgiftsfri, 2) Boafgift og 3) Tillægsboafgift.

1) Som navnet fortæller, så skal dine arvinger ikke betale afgift overhovedet, så her går den fulde arv ubeskattet og uberørt videre. Den ordning gælder i to situationer. Den træder enten i kraft, når arven tilfalder din efterlevende ægtefælle, eller hvis den går til visse organisationer, som har et almennyttigt formål.

2) Boafgiften ligger på 15 % og gælder for alle andre arvinger end efterlevende ægtefæller og almennyttige organisationer. Det vil altså sige:

  • Børn, stedbørn og deres børn
  • Adoptivbørn og bortadopterede børn
  • Svigerbørn
  • Din samlever, hvis du har boet sammen med vedkommende i mindst de sidste to år før dødsfaldet
  • Din samlever, hvis I har boet sammen i mindre end to år, men I sammen ventede, havde eller havde haft fælles barn
  • Dine forældre
  • Fraseparerede eller fraskilte ægtefælle.

3) Tillægsboafgiften ligger på 36,25 % og omfatter en række arvinger, der får et tillæg, de skal af med. Tillægsboafgiften går også til staten og skal betales af alle de arvinger, som ikke er direkte fritaget for afgiftspligten. Dem, der er fritaget for tillægsafgiften er alle de ovennævnte, og tillægsafgiften rammer i stedet:

  • Søskende
  • Nevøer, niecer
  • Din samlevers børn
  • Alle andre, du kan have begunstiget i dit testamente

 

Arveafgifter regler

De forskellige afgifter bliver beregnet på baggrund af den arv, der går til de forskellige arvinger, og hvilken relation de havde til den afdøde. Det betyder, at boafgiften bliver beregnet ud fra den arv, der tilfalder arvingerne, som ligger inden for reglerne om boafgift, mens tillægsafgiften bliver beregnet ud fra den arv, der tilfalder arvingerne, som ligger inden for reglerne om boafgift.

Hvordan kan boafgiften blive lavere?

Der er ikke mange muligheder for at få reduceret boafgiften, men der er nogle måder, hvor man kan udnytte reglerne og undgå afgiften for i hvert fald noget af den arv, man giver videre og jo egentlig allerede har betalt skat af en gang før. En mulighed er at give børn og børnebørn gaver, mens du er i live. Gaver, der har en samlet værdi, som ligger under 62.900 kr. årligt pr. barn er fritaget for afgifter. Så holder du dig nemlig inden for bundgrænsen og blive ikke berørt.

For et par år siden bidrog boafgiften med 4,5 milliard til statskassen, men denne metode, hvor man giver gaver, er fuldstændig lovlig, og stadigt flere danskere gør brug af den.

En måde at gøre brug af denne undtagelse er, hvis du eksempelvis ejer en båd eller et sommerhus, som du gerne vil have, at dine børn arver. Lad os for eksemplets skyld sige, at båden eller sommerhuset har en værdi på 750.000 kr. Hvis dine børn skulle arve, skulle de altså betale 15 % af det beløb for at kunne overtage huset eller båden på en juridisk gyldig facon. Men hvis du er ude i god tid, kan du overdrage dine ting over en årrække, så dine børn eller dine andre nærmeste slipper for at skulle af med afgift. Du kan nemlig overdrage sommerhuset eller båden som en handel, hvor du i stedet for modtage penge for det, får et tilgodehavende på et gældsbrev. På den måde skylder dine børn dig med tiden 750.000 kr., men det beløb kan med årene blive nedskrevet ved hjælp af gaveafgiften på de 62.900.

Har du spørgsmål til enten bo- eller gaveafgift, så er du altid meget velkommen til at kontakte os. Vi sidder klar til at svare på dine henvendelser.

En lille fidus for dig, der påtænker at begunstige en velgørende forening…

Skal en del af din arv gå til et godt formål, er der grund til nøje at overveje udformningen af dit testamente – der er nemlig penge at spare i boafgift, hvis du følger nedenstående model. Ifølge loven er offentlige institutioner, den danske folkekirke, valgmenigheder, religiøse samfund, foreninger, selskaber eller stifter med almenvelgørende eller andet almennyttigt formål nemlig fritaget for betaling af boafgift. Så en del af den boafgift dine arvinger ellers skulle have betalt til staten, kan du altså vælge at lade gå til en almennyttig forening.

Besparelsen er størst, hvis du efterlader dig arvinger, der skal betale tillægsboafgift på 25 % (fx søskende, fætre/kusiner, nevøer/niecer eller fjernere slægtninge), og jo større formue, der efterlades, des mere er der naturligvis at spare.

Eksempel

Enkefru Sørensen efterlader sig en formue på 1 mio. kr. Hun efterlader sig ingen livsarvinger (børn, børnebørn eller oldebørn) og ønsker i sit testamente at tilgodese sine to niecer. I eksemplet er boafgiften beregnet efter fradrag af det bundfradrag, der er gældende i 2016.

Regnestykket ser således ud:

Bobeholdning kr. 1.000.000,00

Boafgift 15 % kr. 108.510,00

Tillægsboafgift 25 % kr. 222.872,50

Dvs. niecerne får i alt kr. 668.617,50 til deling, og der betales kr. 331.382,50 i bo- og tillægsafgift til staten.

Fru Sørensen kunne her i stedet vælge at lade sine niecer arve et legat på det samme beløb – kr. 668.617,50 og en almennyttig forening restarven og så samtidigt bestemme, at bo- og tillægsafgiften skal betales af den almennyttige forening. Regnestykket kommer i dette tilfælde til at se således ud:

Afgiftspligtigt legat kr. 668.617,50

Boafgift 15 % kr. 58.802,63

Tillægsboafgift 25 % kr. 152.453,72

Der betales altså i dette eksempel i alt i kr. 211.256,35 i bo- og tillægsafgift til staten, og derved opnås en besparelse på kr. 120.126,15. Dette beløb tilfalder så den almennyttige forening.

Løsningen har dog den ulempe, at den reelle medbestemmelse i dødsboet kommer til at være hos den almennyttige forening, idet niecerne ikke har nogen indflydelse på bobehandlingen, når de er indsat som legatarer. Dette vil sjældent være i overensstemmelse med testators ønske. Problemet kan afhjælpes ved at skrive ind i testamentet, at niecerne skal have stilling som arvinger i boet, sådan at de derved opnår en medbestemmelsesret.

Alternativt kunne Fru Sørensen vælge en procentuel fordeling af arven mellem niecerne og den almennyttige forening. Ved en fordeling på 70 % afgiftsfrit til niecerne og restarven til den almennyttige forening (efter betaling af niecernes bo- og tillægsafgift), bliver resultatet som følger:

Afgiftspligtig arv til niecer kr. 700.000,00

Boafgift 15 % kr. 63.510,00

Tillægsboafgift 25 % kr. 159.122,50

Den samlede bo- og tillægsafgift bliver altså her kr. 223.632,50, hvilket giver en restarv til foreningen på kr. 76.367,50. Både foreningen og niecerne får i dette tilfælde status som arvinger men sådan, at det er niecerne, der har den afgørende medbestemmelse i dødsboet, idet de arver den største procentdel.

Du er meget velkommen til at kontakte os, hvis du ønsker en uforpligtende drøftelse af dine muligheder!