Testamente og arv

Har du brug for rådgivning til at sikre dine nærmeste, er det en god idé at kontakte en af Advokatgruppens advokater

Hos Advokatgruppen har vi mange års erfaring med rådgivning vedr. arv og testamente, idet vi både har udarbejdet et stort antal testamenter for vores kunder, og har behandlet et stort antal dødsboer, hvor vi virkelig kan se, hvad der gør forskellen på et godt og et dårligt testamente.

Døden kan være svær at forholde sig til, og derfor udskyder mange beslutningen om oprettelse af testamente. Men faktum er, at vi alle skal samme vej, og det sker desværre alt for ofte, at der ikke bliver taget stilling, før det er for sent. Ikke sjældent er flere af den afdødes pårørende faktisk enige om, hvad afdødes mening og ønske har været, men uden et testamente kan disse ønsker bare ikke føres ud i livet. Det er både ærgerligt men også frustrerende for de pårørende. Derfor – tag stilling i god tid! Det skaber tryghed og ro for dig og din familie.

Der er især en række situationer, hvor det er afgørende at have oprettet testamente:

  • Ugifte samlevende
  • Ugifte barnløse
  • Ønske om anden fordeling end den, som arveloven giver
  • Betænke en velgørende organisation
  • Virksomhed, der skal gå i arv
  • Ønske om at arv skal være særeje

Endvidere vil der være en lang række andre situationer, hvor der bør oprettes testamente. Disse situationer kan vi afdække sammen med dig ved en uforbindende drøftelse.

I det følgende kan du læse mere om arv og testamenter.