Separation og skilsmisse

Vi er eksperter og hjælper dig bedst muligt videre

Hvad er forskellen?

Hvis I er enige om skilsmisse, kan I blive skilt med det samme.

Ønsker I betænkningstid og en “prøveperiode”, måske fordi der kunne være en mulighed for at I fandt sammen igen, kan I også vælge først at blive separeret. Så længe I fortsat er enige, kan I på ethvert tidspunkt i løbet af prøveperioden søge om at blive skilt.
Den store forskel på separation og skilsmisse er, at hvis I er separeret og flytter sammen igen, bortfalder separationen som altovervejende udgangspunkt, og I er stadig gift.

Allerede ved separationen mister man arveretten efter hinanden, og fællesformuen kan forlanges delt.

Hvornår har man ret til at blive separeret/skilt?

En ægtefælle har ret til separation, selv om den anden ikke er enig heri.

Er I ikke enige om at blive skilt, kan hver af jer forlange skilsmisse, når der er gået 6 måneder fra separationsbevilling er udstedt.

Det er også muligt at forlange skilsmisse, hvis man har levet adskilt fra sin ægtefælle i 2 år, og dette skyldes uoverensstemmelser. Lever man adskilt fx på grund af arbejde eller uddannelse, er betingelsen ikke opfyldt. Har samlivet været genoptaget men senere afbrudt igen, kan man ikke sammenlægge de perioder, hvor man har været adskilt i relation til 2 års fristen. Der kræves altså en adskillelse i en sammenhængende periode på 2 år.

Endvidere kan man forlange skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har været utro eller deltaget i et lignende seksuelt forhold. Dette gælder dog ikke, hvis man har været indforstået med utroskaben. Hvis man er separeret, er det en betingelse for at forlange skilsmisse, at utroskaben er sket inden separationen, fordi troskabspligten bliver ophævet i forbindelse med separationen. Anmodningen om skilsmisse skal indgives senest 6 måneder efter ægtefællen er blevet bekendt med utroskaben, og senest 2 år efter den har fundet sted.

En ægtefælle kan også forlange skilsmisse, hvis den anden ægtefælle har udøvet forsætlig vold af grovere karakter over for denne eller børnene. Det er ikke en betingelse, at den anden ægtefælle er dømt for volden. Det er tilstrækkeligt, at volden kan godtgøres, fx ved fremlæggelse af en lægejournal eller en rapport fra skadestuen. Selv om man i længere tid har levet i et voldeligt forhold, er man ikke afskåret fra at forlange skilsmisse. Man kan altså ikke sige, at man derved har accepteret volden ved ikke at forlade sin ægtefælle.

En ægtefælle har også ret til skilsmisse i bigamitilfælde, dvs. når ægtefællen er blevet gift med en tredjepart under ægteskabet.

Desuden har en ægtefælle ret til at blive skilt, hvis den anden ægtefælle ulovligt har ført førstnævnte ægtefælles barn ud af landet eller ulovligt tilbageholder barnet i udlandet. Det er uden betydning, om den anden forælder selv har udført børnebortførelsen eller den er udført af andre, hvis ægtefællen har medvirket hertil. Det er også uden betydning, om barnet er et fællesbarn af ægtefællerne eller den efterladte ægtefælles særbarn.

-Hvordan bliver vi separeret?

Fremgangsmåden

Separation eller skilsmisse gives enten ved bevilling udstedt af Statsforvaltningen eller ved en dom afsagt af retten.

Sagen skal altid starte i Statsforvaltningen, uanset om I er enige eller ej.

I kan søge separation/skilsmisse ved at hente og udfylde et ansøgningsskema på Statsforvaltningens hjemmeside. Skemaet skal sendes til Statsforvaltningen sammen med et gebyr på kr. 900,00.

Normalt vil I få tilsendt en bevilling med posten efter ca. 14 dage til 3 uger.

Vilkårene for separation/skilsmisse

Statsforvaltningen kan straks udstede en separations- eller skilsmissebevilling for jer, hvis I er enige om separationen eller skilsmissen og om følgende vilkår:

  • Den indbyrdes underholdspligt. Parterne skal altså være enige om, hvorvidt der skal betales hustrubidrag og i givet fald hvor længe. Selve størrelsen af bidraget behøver I derimod ikke være enige om. Det kan I overlade til Statsforvaltningen at træffe afgørelse om. Der behøver heller ikke være enighed om betaling af børnebidrag,
  • Hvem der skal blive boende i den fælles leje- eller andelsbolig og på hvilke vilkår,
  • At I ikke ønsker vilkårsforhandling i Statsforvaltningen,

-Vi er ikke enige hvad gør vi?

Fremgangsmåden

Er I ikke enige i at blive separeret/skilt kan hver af jer ansøge alene. I vil så begge blive indkaldt til møde i Statsforvaltningen, hvilket også kaldes en vilkårsforhandling.

På mødet vil Statsforvaltningen vejlede jer om, hvad det er I skal være enige om for at blive skilt/separeret, og man vil forsøge at få jer til at nå til enighed om vilkårene for jeres separation/skilsmisse.

Bliver I ikke enige på mødet, kan hver af jer forlange, at Statsforvaltningen sender sagen videre til retten. En dommer kan modsat Statsforvaltningen bestemme vilkårene for jeres separation/skilmisse. På den måde vil det tage lidt længere tid, men retten vil også slutte af med at bestemme, at I er enten skilt eller separeret, og jeres bevilling vil i dette tilfælde blive udstedt ved en dom.

Fri proces

Hver af jer kan få fri proces til en advokat, hvis den personlige indkomst er mindre end kr. 299.000 + kr. 52.000 for hvert hjemmeboende barn under 18 år (2014-niveau). Ved beregningen tages der udgangspunkt i den skattemæssige årsopgørelse for det forrige kalenderår. Ansøger man om fri proces i 2014, skal der altså tages udgangspunkt i årsopgørelsen for 2012.

Det er domstolene, der behandler ansøgningen om fri proces i ægteskabssager.