Bopælsforældre

Ønsker du barnets bopæl ændret?

Bopælsforælder eller samværsforælder?

Når I som forældre går fra hinanden, bliver separeret eller skilt, skal I finde ud af, hvor barnet skal bo – det medfører to forskellige forældreroller: rollen som bopælsforælder og rollen som samværsforælderen.

I kan enten vælge, at én af jer bliver bopælsforælder og én af jer bliver samværsforælder, eller I kan vælge, at I begge er bopælsforælder, hvilket er muligt fra 1. april 2019.

I fortsætter som udgangspunkt med at have fælles forældremyndighed over børnene, selvom I er uenige om, hvem af jer de skal bo hos.

Pr. 1. april 2019 vil forældre, der har fælles forældremyndighed over deres børn, og som ophæver samlivet/bliver skilt, som udgangspunkt skulle have delt bopæl over barnet i de første 3 måneder efter samlivsophævelsen eller ansøgningen om skilsmissen. Formålet med dette er, at forældre ikke straks i forbindelse med samlivsophævelsen eller ønsket om skilsmisse skal beslutte, hvor barnet skal have bopæl, men at forældrene i stedet kan få god tid til at tænke sig om og planlægge det således, at børnene får det bedst muligt. Dette betyder også, at forældre der er uenige om bopælen for deres fælles børn, ikke kan rejse en bopæls-sag inden for de 3 første måneder efter samlivsophævelsen (medmindre begge forældre flytter fra deres hidtil fælles adresse, at der er vold i familien, eller at der et meget højt konfliktniveau, da man så godt vil kunne rejse en bopæls-sag indenfor de første 3 måneder).

Hvis I er enige om spørgsmålet vedr. bopælen for barnet, skal I blot anmelde jeres aftale herom til Familieretshuset, da der således er tale om “grøn” sag i Familieretshuset. Når aftalen mellem jer er anmeldt til Familieretshuset, vil sagen vedrørende bopælen sluttes.

Såfremt I ikke er enige om bopælen for barnet, vil der være tale om “gul” sag i Familieretshuset – eller en “rød” sag, hvis konfliktniveaet er særlig højt.

Familieretshuset vil herefter oplyse og undersøge sagen, herunder indkalde jer til et møde for at forsøge at opnå enighed mellem jer. Hvis der ikke opnås enighed, vil sagen oversendes til Familieretten, som kan træffe afgørelse om bopælen.

Bopælsforælder

Bopælsforælderen er den af jer, som har adresse sammen med barnet og som kan træffe nogle beslutninger på egen hånd.

Hvis barnet har adresse hos den ene forælder, er det denne forælder som beregnes bopælsforælder, og som kan træffe beslutninger omkring barnets sædvanlige forhold.

Barnet skal som minimum opholde sig halvdelen af tiden hos bopælsforælderen.

Den forælder som ikke er bopælsforælder skal enten aftale samvær med bopælsforælderen eller bede Familieretshuset om at få fastsat samvær.

Som bopælsforælder kan du bestemme følgende forhold:

  • Direkte daglig omsorg
  • Valg af daginstitution
  • Fritidsaktiviteter
  • Flytning indenlands (dog ikke til Færøerne og Grønland), hvilket dog skal ske med 6 ugers varsel
  • Skolepsykolog
  • Børnesagkyndig rådgivning
  • Mv.

Derudover modtager bopælsforælderen økonomisk støtte til barnet fra staten, og opfylder samværsforælderen ikke sin forsørgerpligt over for barnet, er det også bopælsforælderen, der har krav på børnebidrag fra samværsforælderen.

Samværsforælderen

Samværsforælderen er den, som kan afgøre de mere dagligdagsrelaterede spørgsmål, når barnet er på samvær. Det gælder for eksempel, hvad barnet skal lave i sin fritid, hvornår barnet skal gå i seng, og hvilke kammerater barnet har tid til at se.

Hvem bestemmer, hvor barnet skal bo?

Hvis I går fra hinanden, bliver skilt eller separeret og har fælles forældremyndighed, så er det dig sammen med barnets mor eller far, der indbyrdes aftaler, hvem af jer barnet skal have adresse og bopæl hos. Finder I selv ud af det sammen, er det helt fint, og så vil sagen afsluttes i Familieretshuset, når I indsender jeres aftale.

Selvom det er jer som forældre, der bestemmer, hvor barnet skal bo, er det selvfølgelig altid en god ide at involvere jeres barn i beslutningen, så barnet føler, at det bliver lyttet til. Kan I – i samråd med jeres barn – ikke blive enige om, hvor det skal have bopælsadresse, kan Familieretshuset hjælpe med at lave en aftale. De kan sørge for at få samarbejdet til at fungere på en måde, der tilgodeser jeres barn. Ønsker I hjælp fra Familieretshuset, så skal I udfylde og indsende et kontaktskema, hvor I beskriver, hvad I har brug for deres vejledning til.

Når Familieretshuset modtager skemaet, vurderer de, hvordan de bedst kan hjælpe jer. I de fleste tilfælde bliver I indkaldt til et møde, hvor I kan få vejledning, rådgivning eller konfliktmægling, så I selv kan finde de bedste løsninger.

Hersker der efter Familieretshusets inddragen stadig uenighed, så kan I bede dem om at sende jeres sag i Familieretten. Det er nemlig kun Familieretten, der endegyldigt kan bestemme og træffe afgørelse om barnets bopæl. Her kan barnet dog også godt blive hørt, og det er endnu en grund til selv at involvere barnet tidligere i processen, så I sammen forhåbentlig kan finde en løsning i fred og fordragelighed, som alle er tilfredse med.

Inden I beslutter jer om, hvem der skal være bopælsforælder, og hvem der skal være samværsforælder, er det selvfølgelig nødvendigt at vide, hvordan fordelingen er mellem jer, når det kommer til forældremyndigheden. Dette kan du læse mere om i venstremenuen.

Delt bopæl

Som noget nyt, kan forældre fra 1. april 2019 vælge at dele bopælen for barnet mellem sig. Denne mulighed er skabt for at imødekomme ønsket om anerkendelsen af et ligeværdigt forældreskab.

Konsekvensen ved delt bopæl er, at forældrene skal være enige om ALLE beslutninger vedrørende barnet, såsom flytning inden for landets grænser, skolevalg, pasudstedelse osv. Dermed forudsætter delt bopæl, at man som forældre har en stærk formodning om, at man kan blive enige om alt omkring barnet.

Med delt bopæl modtager hver forældre halvdelen af børne- og ungeydelsen, og der vil ikke opstå pligt til betale børnepenge til hinanden, da man hver især opfylder sin forsørgelsespligt.

Grundet konsekvenserne ved delt bopæl, opfordrer vi altid forældre til at søge juridisk rådgivning, inden man indgår en sådan aftale, således at man får klargjort, om det i den konkrete situation vil være hensigtsmæssigt.