Ændring i forældreansvarsloven

Pr. 1. oktober 2015 blev forældreansvarsloven ændret. Ændringerne skal bl.a. minimere antallet af sager, hvor der udøves samarbejdschikane

Forældreansvarsloven ændring pr. 1. oktober 2015

Sager om forældremyndighed, bopæl og samvær afgøres forsat efter forældreansvarsloven, men forældreansvarsloven blev ændret pr. 1. oktober 2015.

Ændringerne i loven er bl.a. foretaget for at minimere antallet af sager, hvor der udøves samarbejdschikane.
Lovændringen medfører blandt andet:

  • Hurtigere midlertidige afgørelser om kontaktbevarende samvær.
  • Automatisk erstatningssamvær, hvis den ene forælder aflyser barnets samvær med den anden forælder.
  • Mødepligt i Statsforvaltningen ved det indledende møde.
  • Rådgivning i eget hjem til forældre, hvis sag behandles i fogedretten, og hvor næste skridt er, at barnet skal hentes af fogeden og politiet.

 

Hurtigere midlertidige afgørelser om kontaktbevarende samvær.

I henhold til den nye § 29a i forældreansvarsloven skal statsforvaltningen, hurtigst muligt og inden tre uger efter, at samværsforælderen har henvendt sig til Statsforvaltningen, træffe en afgørelse om midlertidigt kontaktbevarende samvær.

Det midlertidige kontaktbevarende samvær gælder, indtil:

  • statsforvaltningen fastsætter andet midlertidigt samvær efter forældreansvarslovens § 29
  • statsforvaltningen fastsætter samvær efter forældreansvarslovens § 21,
  • eller indtil forældrene selv bliver enige om samværet.

Særligt for reglen om kontaktbevarende samvær er også, at omfanget af samværet er standardiseret. Det vil sige, at det står i bekendtgørelsen til loven, hvor meget kontaktbevarende samvær der skal være. Statsforvaltningen beslutter således ikke i hvilket omfang der skal være kontaktbevarende samvær, men kun om der skal være kontaktbevarende samvær.

Har statsforvaltningen truffet afgørelse om, at der skal være kontaktbevarende samvær, vil omfanget af det kontaktbevarende samvær fastsættes i forhold til barnets alder:

  • er barnet under 1 år: Der er samvær 1-2 timer hver uge lørdag eller søndag samt 1-2 timer en hverdag hver uge efter statsforvaltningens nærmere bestemmelse
  • er barnet 1-3 år: Der er samvær hver anden lørdag eller søndag kl. 10-17 samt en hverdag i den modsatte uge kl. 16-18
  • er barnet 4-6 år: Der er samvær hver anden uge fra lørdag kl. 10 til søndag kl. 17
  • er barnet fyldt 7 år: Der er samvær hver anden uge fra fredag kl. 17 til søndag kl. 17

Statsforvaltningen skal ikke fastsætte kontaktbevarende samvær i de tilfælde:

  • hvor der er kontakt i et eller andet omfang,
  • hvis der gennem længere tid ikke har været samvær,
  • hvis der aldrig har været samvær.

 

Automatisk erstatningssamvær

Forældreansvarslovens § 21a fastslår, at fastsat eller aftalt samvær kun bortfalder, når forældrene har aftalt det, eller når statsforvaltningen, Ankestyrelsen eller fogedretten har truffet afgørelse om bortfald af samvær efter § 21 eller § 29, stk. 4, eller efter § 536, stk. 4, i retsplejeloven.

Denne nye bestemmelse har især betydning i 2 tilfælde.

For det første betyder bestemmelsen, at samværsforælderen helt automatisk får ret til såkaldt erstatningssamvær, hvis bopælsforælderen aflyser samværet. Rent praktisk skal samværet gennemføres i den efterfølgende uge, i samme omfang, på samme tidspunkt og på samme vilkår, som er aftalt eller fastsat.

Fx: hvis barnet skal på samvær hos samværsforælderen fra fredag kl. 16 i lige uger til søndag kl. 16 i lige uger, men bopælsforælderen aflyser samværet, så skal barnet i stedet på samvær fredag i den kommende uge, altså fredag i ulige uge fra kl. 16 til søndag i ulige uge kl. 16. Ugen efter vil der være almindeligt samvær fra fredag kl. 16 i lige uge til søndag kl 16 i lige uge.

Som samværsforælder skal du blot huske at meddele bopælsforælderen, at du ønsker erstatningssamvær. Meddelelsen skal gives i umiddelbar tilknytning til aflysningen. Det er en god ide, at meddelelsen gives skriftligt, fx pr mail.

For det andet har bestemmelsen betydning, hvis bopælsforælderen vil afholde ferie uden for de normale ferieperioder. Udgangspunktet er efter lovændringen, at bopælsforælderen ikke må placere ferie med barnet uden for almindelige ferie- og helligdagsperioder på en sådan måde, at det går ud over barnets samvær med samværsforælderen.

Hvis bopælsforælderen alligevel ønsker at holde ferie med barnet uden for almindelige ferieperioder, skal samværsforælderen acceptere det. Vil samværsforælderen ikke acceptere bopælsforælderens ønske om at holde ferie uden for almindelig ferieperiode, på et tidspunkt hvor barnet skulle på samvær, skal bopælsforælderen søge statsforvaltningen om bortfald af samvær.

Ifølge reglerne kan der kun blive tale om bortfald af samvær, hvis ønsket er særligt velbegrundet. Det kan eksempelvis være, hvis bopælsforælderens forældre inviterer familien på ferie i anledning af fejring af evt. guldbryllup eller rund fødselsdag.

Mødepligt i Statsforvaltningen.

Når man indleder en samværssag i Statsforvaltningen, indkalder statsforvaltningen begge forældre til det første møde i sagen. Ved dette møde er der indført mødepligt.

Hvis forældrene har en gyldig grund til ikke at give møde, kan der anmodes om en kortvarig udsættelse af mødet, uden at dette tillægges betydning for sagens behandling. Dette kan f.eks. være hvis forælderen skal have mulighed for at lade sig repræsentere af en advokat eller have en bisidder med til mødet eller i tilfælde af sygdom. Hvis man beder om udsættelse på grund af sygdom, skal man fremlægge en lægeerklæring til Statsforvaltningen som dokumentation for, at man ikke kan deltage i mødet på grund af sygdommen.

Møder man ikke op til det indkaldte møde, og er der ikke en gyldig grund (som er godkendt af Statsforvaltningen), til at mødet skal udsættes, afholder Statsforvaltningen mødet med den forælder, som møder op. Statsforvaltningen fortsætter således sagsbehandlingen, når udeblivelsen sker uden gyldig grund. Den forælder, der ikke er mødt op, vil kun have mulighed for skriftligt at komme med oplysninger eller betragtninger til sagen. Udeblivelse fra vejledningsmødet i samværssager uden gyldig grund medfører således ikke, at statsforvaltningen indkalder til et nyt møde.

Manglende medvirken til sagens behandling, herunder udeblivelse fra mødet, kan endvidere medføre, at der træffes afgørelse i sagen på det foreliggende grundlag (processuel skadevirkning).

Baggrunden for lovændringen er, at statsforvaltningen forud for lovændringen oplevede, at en væsentlig del af vejledningsmøderne blev aflyst på grund af udeblivelse. Forud for lovændringen ville udeblivelsen medføre, at der blev berammet et nyt vejledningsmøde, hvilket førte til, at en part kunne trække sagsbehandlingen i langdrag.

Rådgivning i eget hjem til forældre, hvis sag behandles i fogedretten, og hvor næste skridt er, at barnet skal hentes af fogeden og politiet.

Hvis en bopælsforælder ikke vil udlevere barnet til samvær, på trods af der foreligger en aftale eller afgørelse om samvær. Eller hvis en samværsforælder ikke vil tilbagelevere barnet efter endt samvær, kan man anmode fogedretten om bistand til at få barnet udleveret.

Man skal dog være opmærksom på, at hvis der er en aftale om samvær, så er det et krav, at det fremgår af aftalen, at den kan tjene som grundlag for tvangsfuldbyrdelse.

Som noget nyt skal fogedretten nu, inden fuldbyrdelse ved anvendelse af umiddelbar magt, kortvarigt udsætte sagen med henblik på gennemførelse af børnesagkyndig rådgivning, medmindre der foreligger særlige omstændigheder.

Rent praktisk vil det foregå således, at statsforvaltningen modtager en meddelelse fra fogedretten om, at fogedsagen udsættes, derefter skal statsforvaltningen straks tilbyde forældrene børnesagkyndig rådgivning. Hvis rådgivningen ikke resulterer i at forældrene finder en forligsmæssig løsning, og den forælder der har indbragt sagen for fogedretten, fortsat ønsker fogedrettens bistand, vil den der har været rådgiver meddele dette til fogedretten, hvorefter fogedretten fortsætter behandlingen af fogedsagen. Ud over at orientere fogedretten orienterer rådgiveren også statsforvaltningen om, i hvilket omfang der er gennemført rådgivning og om eventuelle aftaler, der er indgået mellem forældrene.

Rådgivningen afholdes af en børnesagkyndig. Som udgangspunkt vil rådgivningen foregå med forældrene hver for sig og i forældrenes eget hjem.

Det er frivilligt for forældrene, om de vil deltage i rådgivningen. Derfor kan der også forekomme situationer, hvor alene den ene af forældrene modtager rådgivning.

Fogedretten kan undlade at iværksætte rådgivning hvis der foreligger særlige omstændigheder. Særlige omstændigheder foreligger bl.a. i de tilfælde, hvor den forælder der tilbageholder barnet er på vej ud af landet med barnet, eller hvis barnet lider overlast hos udleveringsforælderen.

I alle de sager, hvor fogedretten ikke anvender umiddelbar magt, skal der ikke iværksættes rådgivning. Det vil sige, at i de tilfælde hvor der pålægges tvangsbøder, gælder der ikke noget krav om rådgivning.