Privat skifte

Et privat skifte er den mest enkle skifteform for egentlige skiftebehandlinger og er derfor for arvingerne den smidigste, billigste og mest uformelle form for skifte

Hvad er et privat skifte?

Reglerne om privat skifte findes i dødsboskiftelovens kapitel 15.

Et privat skifte er den mest enkle skifteform for egentlige skiftebehandlinger og er derfor for arvingerne den smidigste, billigste og mest uformelle form for skifte.

Når boet er udleveret til privat skifte, er det arvingerne selv, der -typisk med bistand fra en advokat – står for at skifte boet. Skifteretten fører intet tilsyn med bobehandlingen, dog med den undtagelse at skifteretten påser, at åbningsstatus og boopgørelse indleveres rettidigt.

Et privat skifte forudsætter enighed mellem samtlige arvinger hele vejen gennem skiftet, jf. straks nedenfor.

Arvingerne hæfter personligt

En meget væsentlig konsekvens af et privat skifte er, at arvingerne kommer til at hæfte personligt og solidarisk for boets gæld, hvis de har delt boets aktiver eller anvendt boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af krav, der har ret til dækning i boet. Dette gælder dog ikke deling af sædvanligt indbo eller personlige effekter.

Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs hæfter dog kun med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Dette kaldes pro rata hæftelse.

Denne hæftelses-regel er selvsagt meget vigtig at have sig for øje, hvis man vælger at skifte boet privat. Selv en delvis deling, som fx overførsel af a conto-arv til en enkelt arving vil betyde, at den solidariske hæftelse for samtlige arvinger indtræder. Reglen gælder også, hvis arvingerne har delt boet mellem sig uden at dække legatarers krav.

I praksis bliver afdødes bolig ofte tømt meget hurtigt efter dødsfaldet, sådan at der kan ske genudlejning af boligen hurtigst muligt. Dette kan arvingerne fortsat gøre med ro i sindet, fordi hæftelsesreglen som nævnt ovenfor ikke gælder ved deling af sædvanligt indbo. Hænger der et Rembrandt-maleri på væggen eller har afdøde kostbare smykker, skal arvingerne dog passe på – her er der ikke længere tale om “sædvanligt” indbo i lovens forstand.

Udbakningsreglen – hvis man fortryder

Heldigvis har de privatskiftende arvinger en fortrydelsesret! Hvis det viser sig, at boet er insolvent, kan de nemlig slippe ud af den personlige hæftelse ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling og samtidigt tilbagelevere det modtagne eller erstatte værdien af det modtagne.

Arvingerne hæfter solidarisk for boets samlede krav mod arvingerne. Det betyder, at den enkelte arving ikke frigøres blot ved at tilbagelevere det den pågældende selv har modtaget.

Det er vigtigt, at man reagerer hurtigt efter det er konstateret, at boet er insolvent. Der gælder ikke en egentlig tidsfrist, men det er fast antaget i den juridiske teori, at udbakningsreglen kun kan anvendes, hvis anmodningen om bobestyrerbehandling fremsættes kort tid efter insolvensen er konstateret.

Betingelserne for et privat skifte

  • Arvingerne skal være enige om et privat skifte. Desværre er det langt fra ualmindeligt at arvingerne er eller bliver uenige i løbet af et skifte. Et privat skifte forudsætter enighed hele vejen igennem skiftet, hvilket betyder at enhver arving på et hvilket som helst tidspunkt undervejs i skiftet kan forlange, at boet overgår til bobestyrerbehandling.
  • Boet skal antages at være solvent. Det er ikke længere en betingelse, at de privatskiftende arvinger skal vedgå arv og gæld efter afdøde. I stedet er det nu et krav, at boet må antages at være solvent, dvs. at det giver et overskud, når samtlige aktiver (indestående på bankkonti, den aktuelle kursværdi af værdipapirer, realisationsværdi af fast ejendom osv.) lægges sammen og samtlige passiver (gæld) trækkes fra. Det er det altovervejende udgangspunkt, at et bo, der er insolvent (dvs. giver et underskud), ikke kan udleveres til privat skifte. Dog kan det ske, hvis arvingerne stiller fuld og betryggende sikkerhed for det beløb, boet skønnes at være negativt med.
  • Mindst én arving er solvent og ikke repræsenteret ved værge/skifteværge. Der skal i et privat skifte være en såkaldt pragtarving, der hverken må være insolvent eller repræsenteret ved værge eller skifteværge. Du kan læse mere om, hvornår der kan være behov for en skifteværge her. Det er ikke et krav, at arvingen skal godtgøre sin betalingsdygtighed ved at fremlægge bilag, som fx årsopgørelser eller lønsedler. Det er tilstrækkeligt, at arvingen under strafansvar underskriver en såkaldt “solvenserklæring”, hvori arvinger skriver under på, at han/hun ikke har været under konkurs, gældssanering eller tvangsakkord, at han/hun ikke indenfor det seneste år har afgivet erklæring om insolvens for fogedretten og at han/hun er i stand til at opfylde sine forpligtelser efterhånden som de forfalder.
  • Afdøde må ikke have udelukket privat skifte ved testamente. Hvis afdøde i sit testamente har skrevet, at han/hun ønsker sit dødsbo behandlet som bobestyrerbo eventuelt ved en bestemt bobestyrer, vil et privat skifte være udelukket. En sådan bobestyrerklausul er meget almindelig og indsættes ofte, hvor arvelader igennem længere tid har haft et samarbejde med en bestemt advokat, som han/hun derved har opnået en tillid til. Endvidere er bobestyrerklausulen ofte indsat i et forsøg på at minimere risikoen for uenigheder arvingerne imellem.
  • Afgørende hensyn må ikke tale imod privat skifte. Et typisk eksempel er, hvor der er nærliggende risiko for, at arvingerne ikke får betalt boets kreditorer deres tilgodehavende eller hvor boet simpelthen er for stor en mundfuld for arvingerne, fx fordi der er usikkerhed om arvefordelingen, eller hvor boet er skattepligtigt.
  • Der må som udgangspunkt ikke være udenlandske arvinger i boet. Er der i et bo udenlandske arvinger vil det afskære et privat skifte, medmindre arvingerne stiller bankgaranti eller tilsvarende sikkerhed for alle boafgifter, eller de pågældende udenlandske arvinger lader sig repræsentere ved en arving, der bor her i landet.

Arvingerne skal anføre, hvem der er boets kontaktperson.

Hvordan forløber et privat skifte?

Når skifteretten har truffet afgørelse om boets udlevering til privat skifte, udstedes en skifteretsattest, som er arvingernes legitimation for at kunne disponere på boets vegne. Mod forevisning af skifteretsattesten kan der fx hæves på afdødes konti til betaling af gæld samt træffes bestemmelse om salg af fast ejendom.

Når boet er udleveret fra skifteretten indrykkes et såkaldt præklusivt proklama i Statstidende. Det er en annonce, der giver boets kreditorer 8 uger til at anmelde deres tilgodehavende. Sker dette ikke, vil den pågældende kreditors krav som udgangspunkt være prækluderet, dvs. retten til at kræve dækning er tabt. Visse krav er dog undtaget fra præklusion. Du kan læse mere her.

Proklamaet er lovgivningsmæssigt gjort obligatorisk og indrykningen skal ske senest i forbindelse med boets udlevering.

Når proklamafristen er udløbet udarbejdes en såkaldt åbningsstatus, som er en oversigt over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen. Åbningsstatus skal indleveres til skifteretten og skat senest 6 måneder efter dødsfaldet, dog mindst 2 måneder efter udleveringen af dødsboet.

Skat bruger åbningsstatus til at afgøre, om der skal ske en beregning af skatten for den tid af året, der er gået frem til dødsfaldet. Skat vil normalt kun kræve en sådan beregning, der også kaldes ”afsluttende ansættelse for mellemperioden”, når det ser ud til, at boet skal betale en væsentlig skat. Skat har en frist på 3 måneder fra modtagelsen af åbningsstatus til at kræve afsluttende ansættelse.

Når boets forhold er afklaret, herunder når aktiverne enten er solgt eller udlagt til en eller flere af arvingerne, udarbejdes den endelige boopgørelse, hvor nettobobeholdningen gøres op og arven fordeles.

Boopgørelsen skal sendes til skifteretten og Skat til godkendelse senest 15 måneder efter dødsfaldet. Når dette er på plads, og når samtlige bo- og tillægsafgifter samt eventuel boskat (ved skattepligtige boer) er betalt, kan boet afsluttes og arven udbetales.

Hvis boopgørelsen ikke indleveres rettidigt, træffer skifteretten bestemmelse om, at boet skal overgå til behandling ved bobestyrer.