Forenklet privat skifte

Der findes to typer forenklede private skifter

Hvad er et forenklet privat skifte?

Reglerne om et forenklet privat skifte findes i dødsboskiftelovens kapital 15.

Et forenklet privat skifte er som ordet antyder en enklere og hurtigere skifteform, end det almindelige private skifte.

I det forenklede private skifte stilles der ikke betingelse om indlevering af en boopgørelse, hvilket har sammenhæng med, at det blandt andet er en betingelse for udlevering til denne skifteform, at boet ikke er skattepligtigt og at der ikke skal svares bo- eller tillægsboafgift. Der er derfor ikke behov for samme offentlige kontrol af værdiansættelserne i boet.

Der findes to typer forenklede private skifter – de der skiftes efter dødsboskiftelovens § 33 hvor der både kan være en længstlevende ægtefælle og andre arvinger og de der skiftes efter dødsboskiftelovens § 34, hvor længstlevende ægtefælle er eneste arving.

Arvingerne hæfter personligt

Præcist som ved et almindeligt privat skifte kommer arvingerne ved et forenklet privat skifte til at hæfte personligt og solidarisk for boets gæld, hvis de har delt boets aktiver eller anvendt boets midler til dækning af gæld uden at opfylde eller sikre opfyldelsen af krav, der har ret til dækning i boet. Dette gælder dog ikke deling af sædvanligt indbo eller personlige effekter.

Hæftelsen gælder både det forenklede private skifte efter § 33 og efter § 34.

Arvinger, der ved boets udlevering er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som var under konkurs hæfter dog kun med værdien af det, de eller konkursboet har modtaget, og i det forhold i hvilket arvingerne er berettigede til at modtage bos- og arvelod. Dette kaldes pro rata hæftelse.

Denne hæftelses-regel er selvsagt meget vigtig at have sig for øje, hvis man vælger at skifte boet som forenklet privat skifte. Selv en delvis deling, som fx overførsel af a conto-arv til en enkelt arving vil betyde, at den solidariske hæftelse for samtlige arvinger indtræder. Reglen gælder også, hvis arvingerne har delt boet mellem sig uden at dække legatarers krav.

I praksis bliver afdødes bolig ofte tømt meget hurtigt efter dødsfaldet, sådan at der kan ske genudlejning af boligen hurtigst muligt. Dette kan arvingerne fortsat gøre med ro i sindet, fordi hæftelsesreglen som nævnt ovenfor ikke gælder ved deling af sædvanligt indbo. Hænger der et Rembrandt-maleri på væggen eller har afdøde kostbare smykker, skal arvingerne dog passe på – her er der ikke længere tale om “sædvanligt” indbo i lovens forstand.

Udbakningsreglen – hvis man fortryder

På tilsvarende måde som ved et privat skifte, har arvingerne i et forenklet privat skifte mulighed for at gøre sig fri af den personlige hæftelse ved at lade boet overgå til bobestyrerbehandling og samtidigt tilbagelevere det modtagne eller erstatte værdien af det modtagne.

Arvingerne hæfter solidarisk for boets samlede krav mod arvingerne. Det betyder, at den enkelte arving ikke frigøres blot ved at tilbagelevere det den pågældende selv har modtaget.

Udbakningsreglen kan i princippet anvendes frem til 15-måneders dagen for dødsfaldet. Det er dog i den juridiske teori fast antaget, at reglen kun kan anvendes, hvis anmodningen om bobestyrerbehandling fremsættes kort tid efter insolvensen er konstateret. Det er derfor vigtigt, at man reagerer hurtigt.

Betingelserne for et forenklet privat skifte

Fælles for både det forenklede skifte efter § 33 og efter § 34 er, at betingelserne for et privat skifte skal være opfyldt.

Skal boet skiftes efter § 33 (hvor der er andre arvinger end ægtefællen) skal følgende betingelser herudover være opfyldt:

  • Der må ikke i boet skulle svares bo- eller tillægsboafgift. Ved et skifte mellem afdødes børn og ægtefælle, er det kun børnenes del af arven, der ikke må skulle svares boafgift af, idet ægtefællen er fritaget for boafgift. Børnenes arv må derfor ikke overstige den afgiftsfri bundgrænse.
  • Der må ikke være arvinger eller legatarer, der er repræsenteret ved værge eller skifteværge.
  • Boet må ikke være skattepligtigt.
  • Afdøde må ikke ved dødsfaldet eller inden for det indkomstår, hvor dødsfaldet fandt sted, have drevet selvstændig virksomhed. I denne situation vil der ofte være uafsluttede mellemværende med skattemyndighederne, der gør dødsboet uegnet til behandling som forenklet privat skifte. Betingelsen gælder uanset om afdøde benyttede sig af virksomhedsskatteordningen eller kapitalafkastordningen.
  • Der må ikke i boet være aktiver, der er skattemæssigt af- eller nedskrivningsberettigede. Det er underordnet, om afdøde rent faktisk benyttede sig af sin ret til at af- eller nedskrive.

Skifteretten har ikke pligt til at udlevere boet til forenklet privat skifte, selv om betingelserne herfor måtte være opfyldt. Der er ikke samme mulighed for skifteretten til at kontrollere boet, og måtte det af anses at være betænkeligt af hensyn til fx boets kreditorer eller arvinger, har skifteretten derfor ret til at afvise en anmodning om udlevering til forenklet privat skifte.

Skal boet skiftes efter § 34 (hvor ægtefællen er eneste arving) skal følgende betingelser være opfyldt:

  • Der må ikke i boet være legatarer, som er repræsenteret ved værge eller skifteværge, eller som skal svare bo- eller tillægsboafgift.
  • Afdøde og længstlevende ægtefælle må ikke være separeret. Dette skyldes at fraseparerede ægtefæller (i modsætning til ikke-separerede) skal svare boafgift af arven.
  • Den længstlevende ægtefælle skal indtræde i afdødes skattemæssige stilling (succession). Det betyder, at ægtefællen både bliver beskattet af afdødes indkomst i dødsåret frem til dødsdagen samt af sin egen indkomst i dødsåret.

 

Hvordan forløber et forenklet privat skifte?

Som nævnt stilles der ikke lovgivningsmæssigt noget krav om udarbejdelse af en boopgørelse. Ofte vil der dog i §33-boerne være et praktisk behov for en boopgørelse, sådan at arven kan fordeles korrekt.

Derimod er der lovmæssigt et krav om at der skal udarbejdes en åbningsstatus, som indeholder en opgørelse over boets aktiver og passiver pr. dødsdagen.

Behandles boet som forenklet privat skifte i medfør af § 33 (hvor der er flere arvinger end ægtefællen) skal åbningsstatus indgives til skifteretten i forbindelse med boets udlevering.

Behandles boet som forenklet privat skifte i medfør af § 34 (hvor ægtefællen er eneste arving) skal åbningsstatus være indsendt senest 6 måneder efter dødsdagen.

En kreditor eller en legatar, som har retlig interesse deri, kan forlange at få udleveret en kopi af åbningsstatus.

Skæringsdagen i et forenklet privat skifte skal altid sættes til dødsdagen, hvilket betyder, at boet opgøres pr. dette tidspunkt. Det har den konsekvens, at boet skifteteknisk og skattemæssigt set anses for afsluttet fra det øjeblik, det er udleveret fra skifteretten. Dog har alle arvingerne indtil 15 måneder fra dødsdagen ret til at forlange, at boet overgår til en anden behandlingsform, og i denne situation vil der derfor blive tale om, at dødsboet ”genopstår”.