Dødsfald

Når en af ens nærmeste er afgået ved døden, er der en række praktiske ting, man midt i sorgen skal tage sig af

Ved dødsfald

Når man er i sorg, er den almindelige evne til at tænke klart og praktisk typisk for en periode sat ud af kraft. Jura og paragraffer er ofte det sidste, man ønsker at skulle forholde sig til i en sådan situation. På denne side er der opstillet og ud fra en juridisk synsvinkel nærmere redegjort for en række af de vigtigste spørgsmål et dødsfald i den nærmeste familie rejser.

Bedemand

Dødsfald, der finder sted her i landet, skal senest to hverdage efter dødsfaldet anmeldes til personregisterføreren (kirkekontoret) i det sogn, hvor afdøde havde bopæl. Dette gælder også, selv om afdøde ikke var medlem af folkekirken. Dødsanmeldelsen skal underskrives af afdødes nærmeste, hvilket først og fremmest er ægtefællen eller et barn over 18 år. Der er ikke pligt til at anvende en bedemand, selv om de fleste vælger det. I praksis står bedemanden ofte for indsendelsen af dødsanmeldelsen, og det er derfor vigtigt at tage kontakt til bedemanden i god tid.

I bestemmer selv, hvilke ting I vil have bedemanden til at hjælpe jer med. Når I har fået klarlagt, hvilke opgaver bedemanden skal varetage, er det en god idé at bede bedemanden om et prisoverslag, hvilket han/hun er forpligtet til at give. På Danske Bedemænds hjemmeside findes blandt andet en vejledning til de pårørende, som kan være nyttig at læse.

Begravelsen

De pårørende skal bl.a. tage stilling til, hvorvidt afdøde skal ligbrændes eller begraves. Man kan med Kirkeministeriets tilladelse få lov at sprede afdødes aske over for eksempel åbent hav, men ellers vil begravelsen/jordfæstelsen ske på en kirkegård eller andre af Kirkeministeriet godkendte gravpladser. Lovgivningsmæssigt har de pårørende ikke nogen forpligtelse til – hverken rent praktisk eller økonomisk – at tage sig af begravelsen. I sidste ende kan denne opgave blive pålagt kommunen. Begravelsesudgifter er fortrinsberettigede i boet, hvilket betyder, at de skal dækkes før alle andre krav, hvad enten det er kommunen eller en arving, der har betalt. Du skal være opmærksom på, at du som bestiller selv kommer til at hæfte for begravelsesregningen, hvis der slet ingen penge er i dødsboet.

Afdødes egne ønsker til begravelsen skal altid følges, medmindre de strider mod gældende lovgivning, eller såfremt ønsket er fremsat inden afdøde fyldte 15 år. Der stilles ingen formkrav til fremsættelse af begravelsesønsker – det kan ske i et notartestamente, på et almindeligt stykke papir eller sågar mundtligt.

Foreligger der ingen tilkendegivelser (som arvingerne er bekendt med) fra afdøde, skal ønsker fra den person, der har underskrevet dødsanmeldelsen, følges, medmindre en person, der stod afdøde nærmere, fremsætter et herfra afvigende ønske. I tilfælde af uenighed mellem arvingerne, kan begravelsesmyndigheden vælge at indbringe tvisten for skifteretten, der træffer afgørelse.

Advokatgruppen anbefaler, at du husker også at tage stilling til din begravelse. Jo flere spørgsmål, der er besvaret på forhånd, desto mere skåner du dine efterladte, der i forvejen står i en svær situation. Et notartestamente er dog ikke særligt velegnet til netop begravelsesønsker, idet der er risiko for, at det først kommer frem på et langt senere tidspunkt end begravelsen. En mulighed kunne være som supplement at udfylde blanketten ”minsidstevilje”, som Landsforeningen Liv&Død står bag. Både oprettelsen og den efterfølgende opbevaring er gratis.

Skifteretten

Skifteretten får automatisk besked, når en person bosat i Danmark, afgår ved døden. Skifterettens opgave er så vidt muligt at tage stilling til boets behandlingsform, hvilket afhænger af både familie- og formueforhold. Typisk vil Skifteretten søge disse forhold afklaret ved at tage kontakt til den, der på dødsanmeldelsen står anført som afdødes kontaktperson. Skifteretten har vejledningspligt overfor boets arvinger. Der går typisk ca. 1 måned fra dødsanmeldelsen er modtaget til mødet i Skifteretten afholdes. Mange har dog forinden valgt at tage kontakt til en advokat, der på arvingernes vegne har sørget for at sende en anmodning til Skifteretten om boets udlevering til den behandlingsform, som findes mest hensigtsmæssig. For at kunne tage stilling til, hvorledes boet behandles bedst muligt, må advokaten forinden skaffe sig fuldt overblik over boets arvinger og størrelse.

Behandlingsformerne er forskellige, både i forhold til den rent praktiske fremgangsmåde, og særligt i forhold til de juridiske og arveretlige konsekvenser. Det er derfor uhyre vigtigt at have en advokat med på råd i denne del af processen. Når det er klarlagt, hvorledes boet skal behandles, udsteder Skifteretten en såkaldt skifteretsattest, som er det juridiske bevis for råderetten over boets aktiver og passiver.

Hvem er arvinger i dødsboet?

I forbindelse med et dødsboskifte er det naturligvis helt centralt at få afklaret, hvem boets arvinger er.

Havde afdøde oprettet testamente, vil svaret skulle findes ud fra testamentets ordlyd. Det kan blive nødvendigt med en fortolkning af testamentet, hvis der er uklarheder eller tvivl om afdødes hensigt og ønske. Det samme kan være tilfældet, hvis testamentet indeholder bestemmelser, der strider mod tvangsarvereglerne. Læs mere om tvangsarvereglerne her.

Havde afdøde ikke oprettet testamente, bestemmer arveloven, hvem der er arvinger i boet.

Arveloven opdeler arvingerne i tre klasser:

  • 1. arveklasse: Afdødes børn og ægtefælle. Ægtefællen vil arve halvdelen og børnene den anden halvdel. Er et eller flere børn døde, vil vedkommendes børn arve i stedet for. Efterlader afdøde sig ikke ægtefælle, arver børnene hele arven og omvendt. Er der ingen arvinger i 1. arveklasse, går arven videre til 2. arveklasse.
  • 2. arveklasse: Forældre, søskende og nevøer/niecer. Afdødes forældre arver halvdelen af arven hver. Var der ingen forældre, vil arven gå videre til forældrenes børn, altså afdødes søskende. Er afdødes søskende også døde, vil deres børn, og altså afdødes nevøer/niecer arve. Er der ingen i arveklasse 2, går arven videre til arveklasse 3.
  • 3. arveklasse: Bedsteforældre, far- og morbrødre, fastre og mostre. Afdødes bedsteforældre arver halvdelen hver. Er bedsteforældrene døde, arver deres børn, altså afdødes far- og morbrødre, fastre og mostre. Børn af far- og morbrødre, fastre og mostre er ikke arvinger efter arveloven. Er der heller ingen arvinger i 3. arveklasse går arven til Statskassen.

 

Sikring af værdier

Det er vigtigt, at arvingerne sørger for at sikre afdødes værdier frem til skifteretten har truffet afgørelse om boets behandlingsform, fx sørge for at afdødes bolig er låst og vinduerne lukket, at bilen er aflåst og holder parkeret et sikkert sted osv. I vinterperioden er det også vigtigt at sørge for snerydning af fortovsarealer ud for afdødes bolig. For at undgå frostskader i boligen anbefales det at man ikke slukker helt for varmen.

Sørg for i videst muligt omfang at klare de praktiske opgaver selv. Hvis arvingerne har haft udgifter til fx et snerydningsfirma, vil kravet kunne anmeldes i boet, men selv om det som udgangspunkt har en fortrinsberettiget stilling, vil der ikke være nogen garanti for, at boet i sidste ende kan dække udgiften.