Bobestyrerboer

Bobestyrer har ansvaret for boets behandling og tilrettelægger selv behandlingen af dødsboet og samarbejdet med arvingerne og/eller kreditorerne

Hvad er en bobestyrer?

For at sikre en meget høj grad af ekspertise har alle skifteretter udpeget og autoriseret et passende antal advokater i retskredsen, der har stor erfaring med dødsboskiftebehandling. Disse advokater kaldes autoriserede bobestyrere.

En bobestyrer kan også være en person, som typisk – men ikke nødvendigvis – er en advokat, som afdøde i et testamente har valgt som behandler af sit dødsbo.

Hvad er bobestyrers opgaver under skiftet?

Bobestyrer har ansvaret for boets behandling og tilrettelægger selv behandlingen af dødsboet og samarbejdet med arvingerne og/eller kreditorerne.

Bobestyrers opgaver under skiftet er mange – og generelt varetages ikke kun arvingers, legatarers og kreditorers, men også det offentliges interesser. Således er bobestyrer fx forpligtet til at påse, at alle aktiver inddrages under skiftet, og at de værdiansættes korrekt, sådan at afgifter og en eventuel boskat bliver beregnet på det rigtige grundlag.

Blandt bobestyrers opgaver under skiftet kan nævnes:

  • eftersøgning af arvinger med ukendt opholdssted,
  • afklaring af arveforholdene,
  • sikring af boets aktiver,
  • prøvelse af anmeldte krav mod boet,
  • repræsentation i retssager anlagt mod boet,
  • generel orientering til arvingerne/kreditorerne om væsentlige beslutninger,
  • indkaldelse til bomøde, når der skønnes at være behov for det,
  • fremme bobehandlingen mest muligt,
  • værdiansættelse af boets aktiver,
  • realisation af boets aktiver og betaling af boets gæld,
  • forvalte og administrere boets midler på bedst mulige måde,
  • udarbejdelse af åbningsstatus, boopgørelse og eventuelt selvangivelse,
  • udlodning af arv til de berettigede arvinger.

 

Hvem bestemmer i boet?

Det er bobestyrer, der træffer beslutning om spørgsmål om boets anliggender. Væsentlige spørgsmål skal dog altid forelægges boets arvinger. Som eksempler på væsentlige spørgsmål kan næves vurdering og/eller salg af boets aktiver.

Hvis arvingerne ikke er enige om et væsentligt spørgsmål, skal bobestyrer indkalde arvingerne til et bomøde. Indkaldelse skal i almindelighed også ske, hvis en arving forlanger det. Indkaldelse til bomøde skal ske med et passende varsel, hvilket normalt er 14 dage. Tid, sted og dagsorden fastsættes af bobestyrer, der også leder forhandlingerne på mødet.

Bomøder er ikke offentlige og arvingernes pårørende kan derfor nægtes adgang, medmindre den pågældende møder med fuldmagt eller som repræsentant for arvingen.

Er der på et bomøde ikke enighed om et spørgsmål, kan arvingerne forlange afstemning, hvor arvingerne stemmer efter deres ret til at tage arv og boslod. Der kan stemmes ifølge fuldmagt. Bobestyreren skal rette sig efter en beslutning truffet af arvingerne, men kan tilsidesætte beslutningen, hvis den er åbenbar uhensigtsmæssig eller strider mod nogens ret.

Hvornår skal boet udleveret til bobestyrerbehandling?

Reglerne om behandling ved bobestyrer findes i dødsboskiftelovens kap. 16.

Skifteretten udleverer et bo til behandling ved bobestyrer, hvis:

  • En arving anmoder derom. Anmodningen behøver ikke være begrundet. Hvis betingelserne for et boudlæg er opfyldt, kan skifteretten dog ikke efterkomme en anmodning fra en arving om udlevering til bobestyrerbehandling. Det samme gælder, hvis længstlevende ægtefælle fremsætter anmodning om udlevering til uskiftet bo eller ægtefælleudlæg og betingelserne herfor er opfyldt.
  • Boet må antages at være insolvent. Dette gælder dog som udgangspunkt ikke, hvis arvingerne fremsætter anmodning om privat skifte, og betingelserne herfor er opfyldt, hvis arvingerne samtidig stiller tilstrækkelig sikkerhed for boets gæld. Anmoder ægtefællen om enten uskiftet bo eller ægtefælleudlæg, vil skifteretten efter omstændighederne kunne efterkomme denne anmodning, hvis betingelserne for uskiftet bo eller ægtefælleudlæg i øvrigt er opfyldt.
  • Alle arvinger er insolvente eller repræsenteret ved værge eller skifteværge. Det afgørende tidspunkt for bedømmelsen er tidspunktet for boets berigtigelse.
  • Bobestyrerbehandling bestemt i afdødes testamente. Er en sådan bobestyrerklausul ubetinget, skal skifteretten udlevere boet til bobestyrerbehandling, medmindre skifteretten skønner, at der efter boets karakter ikke er rimelig grund til at opretholde afdødes bestemmelse, og der heller ikke længere er grundlag for at tillægge afdødes ønsker væsentlig betydning. I dette tilfælde kan skifteretten – efter samtlige arvingers anmodning – tilsidesætte bobestyrerklausulen og udlevere boet til privat skifte, selvfølgelig forudsat betingelserne herfor er opfyldt. En bobestyrerklausul kan også være gjort betinget, og her har skifteretten til opgave at påse, om betingelserne er opfyldt. Man ser fx ofte, at bobestyrerbehandling er gjort betinget af, at den indsatte bobestyrer ikke samtykker til privat skifte. Her har bobestyrer altså en vetoret mod et privat skifte og kan forlange bobestyrerbehandling, hvis bobestyreren efter omstændighederne skønner, det er den bedst egnede behandlingsform.
  • Arven tilfalder statskassen eller det er usikkert, hvem der skal arve. Er der ingen arvinger i boet, udleveres det til behandling ved bobestyrer, der sørger for at gøre boet op og udbetale arven til statskassen. Er der usikkerhed om arveforholdene, må bobestyrer iværksætte de nødvendige undersøgelser med henblik på at få usikkerheden afklaret.
  • Der efter udlevering til anden skifteform træffes bestemmelse herom. Hvis det senere viser sig, at et bo, der er udleveret til privat skifte, uskiftet bo eller ægtefælleudlæg er insolvent, kan en arving, ægtefællen eller en kreditor kræve, at boet overgår til bobestyrerbehandling. Dette gælder fx hvor de privatskiftende arvinger eller ægtefællen i forbindelse med et ægtefælleudlæg eller et uskiftet bo gør brug af den særlige udbakningsregel. En kreditor eller en legatar kan også forlange, at boet overgår fra privat skifte til bobestyrerbehandling, hvis der er nærliggende risiko for, at en fortsættelse af den private skiftebehandling vil udsætte vedkommende for tab. Skifteretten kan også bestemme, at boet skal overgå til bobestyrerbehandling, hvis fristen for indsendelse af boopgørelse i det private skifte ikke overholdes.
  • Der ikke inden rimelig tid er truffet afgørelse om boets berigtigelsesform. Der gælder ikke nogen egentlig tidfrist for hvornår arvingerne skal have besluttet sig for skifteformen, men det antages, at der i hvert fald ikke kan gives udsættelse væsentligt over 6 måneder fra dødsfaldet.

 

Hvordan er det typiske forløb?

Når boet er udleveret til bobestyrerbehanling fra skifteretten, vil bobestyrer i første omgang koncentrere sig om at få klarlagt, hvem der er arvinger og legatarer i boet samt at få sikret boets aktiver.

Ved boets udlevering indrykkes et såkaldt præklusivt proklama, som er en annonce i Statstidende, hvor eventuelle kreditorer i boet får en frist på 8 uger til at anmelde deres krav. Overholder kreditor ikke denne frist, vil kravet som udgangspunkt være bortfaldet (prækluderet). Efter de 8 uger har bobestyrer derfor et godt overblik over den samlede gæld i boet.

Efter proklamafristens udløb udarbejdes åbningsstatus, som er en oversigt over boets aktiver og passiver ansat med anslået værdi pr. dødsdagen. Det er vigtigt at være opmærksom på, at oplysningerne i åbningsstatus er foreløbige, og at åbningsstatus således ikke giver noget billede af, hvor meget der bliver at arve.

Åbningsstatus sendes til boets arvinger, skifteretten og Skat. Skat bruger åbningsstatus til at afgøre, om der skal ske en beregning af skatten for den tid af året, der er gået frem til dødsfaldet. Skat vil normalt kun kræve en sådan beregning, der også kaldes ”afsluttende ansættelse for mellemperioden”, når det ser ud til, at boet skal betale en væsentlig skat. Skat har en frist på 3 måneder fra modtagelsen af åbningsstatus til at kræve afsluttende ansættelse.

Bobestyrer undersøger endvidere grundlaget for de anmeldte krav i boet og forelægger arvingerne en fortegnelse over kravene sammen med sin indstilling til, om de bør anerkendes. Hvis ingen arvinger protesterer mod et krav, som bobestyrer har indstillet til fuld ud godkendelse, er det herefter godkendt.

Når boets forhold er afklaret, herunder når aktiverne enten er solgt eller arveudlagt til arvingerne og samtlige godkendte krav mod boet er betalt, udarbejder bobestyrer den endelige boopgørelse. Er boet skattepligtigt udarbejder bobestyrer også en selvangivelse for boet.

Boopgørelsen sendes til boets arvinger til godkendelse og der indkaldes til et afsluttende bomøde. Skifteretten og Skat skal også godkende boopgørelsen, og det kan tage op til 3 måneder. Når samtlige har godkendt boopgørelsen, kan boet sluttes og arven udbetales.