Ægtefælleudlæg

Ved et ægtefælleudlæg bliver ægtefællen ejer af de aktiver, der udtages. Ægtefællen er ikke undergivet misbrugsregler og kan frit indgå nyt ægteskab, begge ting i modsætning til uskiftet bo

Hvad er et ægtefælleudlæg?

Reglerne om ægtefælleudlæg findes i dødsboskiftelovens kapitel 13, arvelovens § 11, stk. 1-3 og § 23 i lov om ægteskabets retsvirkninger.

Der er tale en social beskyttelsesregel, der giver den efterlevende ægtefælle ret til at udtage så meget af boet, at værdien heraf sammenlagt med ægtefællens boslod, arvelod og særeje udgør indtil kr. 740.000,00, hvis dødsfaldet er sket i 2017 (beløbet pristalsreguleres hvert år).

Ægtefællen har ret til at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg uden skiftebehandling, hvis værdigrænsen på de kr. 740.000 ikke er overskredet.

Hvis der bliver et overskud til de øvrige – selv det mindste – kan ægtefællen stadig påberåbe sig reglen som delingsregel og supplere sin arv op til de kr. 740.000, men boet skal da tages under skiftebehandling, enten som privat skifte, forenklet privat skifte eller skifte ved bobestyrer, hvor de øvrige arvinger (slægts- eller testamentsarvinger) vil kunne gøre deres arveret til det overskydende beløb gældende.

Ægtefællens ret til suppleringsarv er en tvangsarveret, og den gælder derfor også, selv om afdøde måske havde oprettet et testamente med en anden fordeling af arven, ligesom den heller ikke viger for livsarvingers (børns) tvangsarv efter loven. Det er uden betydning for retten til ægtefælleudlæg, hvilken formueordning afdøde og længstlevende havde i deres ægteskab.

Retten til at supplere arven op til beløbsgrænsen gælder også for ugifte samlevende, der har oprettet et såkaldt udvidet samlevertestamente.

Ægtefælleudlæg er (i modsætning til boudlæg) ikke obligatorisk, dvs. ægtefællen har ret men ikke pligt til at skifte på denne måde. Et ægtefælleudlæg kan ikke gennemtvinges af længstlevendes kreditorer.

Selv om betingelserne er opfyldt, kan skifteretten dog bestemme, at boet skal behandles efter lovens øvrige regler, hvis værdien af boets aktiver er betydelig, og afgørende hensyn til boets kreditorer taler derfor.

Er den efterlevende ægtefælle klart insolvent, vil ægtefælleudlæg blive nægtet.

Nærmere om beregningen af beløbsgrænsen

Beløbsgrænsen blev hævet væsentligt i forbindelse med ændringen af arveloven, som trådte i kraft i 2008. Til gengæld skal en lang række ordninger, der udbetales udenom boet, medtages i beregningen. Som eksempler kan nævnes:

  • Samtlige livsforsikringer, ulykkesforsikring og krydslivsforsikringer indgår i beregningen, hvis de kommer til udbetaling til længstlevende i anledning af dødsfaldet. Det er ligegyldigt, om det er førstafdøde eller længstlevende, der har tegnet forsikringsordningen,
  • Førstafdøde ægtefælles kapitalforsikring og rateforsikring,
  • Førstafdøde ægtefælles kapitalpension, ratepension og indekskontrakter. Det er uden betydning om det er en arbejdsmarkedspension eller en privat tegnet ordning,
  • Forsørgertabserstatning til længstlevende i anledning af dødsfaldet,
  • Ægtefællepension og ægtefælleydelse.

Længstlevendes øvrige rettigheder, der er uoverdragelige eller i øvrigt af personlig karakter, medregnes kun i den udstrækning disse rettigheder, hvis de var fælleseje, ville indgå i ligedelingen på skifte i den længstlevende ægtefælles levende live. Følgende er eksempler på ordninger, der kan holdes udenfor beregningen:

  • Længstlevendes egne kapitalpensioner og ratepensioner,
  • Længstlevendes egne kapitalforsikringer og rateforsikringer,
  • Længstlevendes LD-opsparing,
  • Længstlevendes indekskontrakter,
  • Længstlevendes rentepensioner, herunder tjenestemandspension, ATP og andre arbejdsmarkedspensioner samt livrenter og andre private pensionsordninger,
  • Erstatning for rimelige begravelsesudgifter, overgangsbeløb efter erstatningsansvarslovens § 14a (standardiseret kompensation for forskellige udgifter der sædvanligvis er forbundet med en ægtefælles/samlevers død) og godtgørelse til efterladte efter erstatningsansvarslovens § 26a.

Kapitalpensionsrettigheder eller lignende rettigheder samt supplerende engangsydelser, der allerede er udbetalt til længstlevende ægtefælle, kan også holdes udenfor beregningen, hvis beløbene ikke må anses som værende forbrugt. Dette gælder også en personskadeerstatning, som er udbetalt til længstlevende.

Ved opgørelsen af boets værdi er det aktivernes handelsværdi på tidspunktet for fremsættelsen af begæringen, der skal lægges til grund.

De tidligere regler som gjaldt frem til 2008 vil stadig være af interesse mange år frem, fordi de finder anvendelse på skifte af uskiftede boer i længstlevende ægtefælles levende live, hvor førstafdøde er død før 2008. Reglerne er ligeledes beskrevet på denne side.

Hvad betyder et ægtefælleudlæg?

Ved et ægtefælleudlæg bliver ægtefællen ejer af de aktiver, der udtages. Ægtefællen er ikke undergivet misbrugsregler og kan frit indgå nyt ægteskab, begge ting i modsætning til uskiftet bo. En betingelse for at udtage hele boet som et ægtefælleudlæg er, at den efterlevende ægtefælle påtager sig førstafdødes gældsforpligtelser, og ægtefællen indtræder i førstafdødes skattemæssige stilling.

Har man ikke levet i et ægteskab med fuldt indblik – og ikke mindst overblik – over hinandens økonomi, kan det måske virke uoverskueligt eller risikabelt at skulle overtage den andens gældsforpligtelser. Det kan selvsagt også få fatale konsekvenser for den længstlevende ægtefælle, såfremt der pludselig dukker et millionkrav op, som ægtefællen helt uvidende har overtaget hæftelsen for.

Derfor har man nu også lovgivningsmæssigt gjort det obligatorisk, at der i forbindelse med et ægtefælleudlæg indrykkes et såkaldt proklama i Statstidende. Proklamaet har det formål, at det bekendtgør dødsfaldet og herefter giver eventuelle kreditorer en frist på 8 uger til at rette henvendelse. Overholdes 8 ugers fristen ikke, vil den pågældende kreditor som altovervejende udgangspunkt miste retten til at gøre sit krav gældende. Herved sikres, at længstlevende får et fuldt overblik over den samlede gæld efter afdøde. Det er dog vigtigt i denne sammenhæng at nævne, at der er visse krav, der ikke rammes af præklusion. Det betyder, at disse krav fortsat kan gøres gældende, selv om de ikke er anmeldt inden proklamafristens udløb.

Udbakningsreglen – hvis man fortryder

Som ved et privat skifte, har ægtefællen lovgivningsmæssigt blevet tillagt en fortrydelsesret. Ægtefællen har nemlig mulighed for at begære boet taget under insolvensbehandling ved en autoriseret bobestyrer, hvis det viser sig, at boet var insolvent. Hvis anmodningen imødekommes, og ægtefællen samtidigt tilbageleverer det modtagne eller fralægger sig sin berigelse, frigøres ægtefællen for afdødes gældsforpligtelser. Udbakningsreglen gælder også selv om ægtefællen har nået at betale afdødes gæld inden boets insolvens konstateres.

Ægtefællen skal reagere hurtigt efter insolvensen er konstateret! Der gælder ikke en egentlig tidsfrist, men det er fast antaget, reglen kun kan anvendes, hvis anmodningen om insolvensbehandling fremsættes kort tid efter insolvensen er konstateret.