Kollektiv arbejdsret

I Danmark har aftalerelationerne mellem lønmodtagerorganisationer og arbejdsgiverne og disses organisationer en langt større betydning som retsgrundlag for reguleringen af arbejdsmarkedets forhold end i de fleste lande i Europa og globalt set. Man taler i relation til den danske regulering af arbejdsmarkedet om den danske model som udtryk for den struktur eller tradition, at arbejdsmarkedet så vidt muligt reguleres ved kollektive aftaler og forhandlingsbaserede resultater frem for lovgivning.

Den danske model er en del af den nordiske aftalemodel i de skandinaviske lande, der vægter kollektiv regulering frem for lovgivning. Den nordiske aftalemodel er således særegen i international arbejdsret, idet den kontinentale lovmodel er den almindelige international set, og i EU. Den danske model er stærkt forankret i Septemberforliget af 5. september 1899, hvor en række grundprincipper blev fastlagt i en hovedaftale mellem De Samvirkende Fagforbund (LO) og Dansk Arbejdsgiver- og Mesterforening (DA).

Principperne om på den ene side arbejdsgiverens anerkendelse af arbejdernes ret til at organisere sig og føre kollektive forhandlinger og på den anden side arbejdernes anerkendelse af arbejdsgiverens ledelsesret, samt aftalen om de nærmere spilleregler for anvendelse af kollektive kampskridt, har siden været gennemgående i den danske model.

Senere er der kommet hovedaftaler til på andre områder, og den danske model udvikles løbende i takt med samfundsudviklingen og dermed indholdet af de enkelte områders overenskomster, afgørelserne i det fagretlige system og i arbejdsretten. Den danske model har i høj grad sit historiske udspring på det private arbejdsmarked, idet offentligt ansattes arbejdsforhold i den tidlige arbejdsret i Danmark i højere grad var reguleret ved lov, især ved grundlovens, pensionslovens og senere tjenestemandslovens bestemmelser om embedsmænd og tjenestemænd.

I dag er offentlige overenskomster en velintegreret del af den kollektive arbejdsret på linje med andre områder. Man kan derfor sige, at i takt med den trinvise neddrosling af antallet af tjenestemandsansatte inden for det offentlige, har den kollektive arbejdsret fået større og større betydning for offentlige ansættelsesforhold.

Advokatgruppen rådgiver inden for alle grene af den kollektive arbejdsret. Eksempler på problemstillinger som kan omfatte rådgivning inden for den kollektive arbejdsret:

  • Stiftelse af foreninger, klubber eller lignende, herunder udarbejdelse eller ændring af foreningsvedtægter m.v.
  • Indmeldelse i, udmeldelse af og ophøret af foreninger og organisationer
  • Fusion af foreninger
  • Indgåelse, fornyelse og ophør af overenskomster eller lokalaftaler
  • Organisationssager, herunder klagesager, eksklusion, tvister vedrørende foreningen m.v.
  • Medlemssager, herunder rådgivning vedrørende processuelle forhold, Faglig Voldgift, Arbejdsretten, nævnsbehandlinger, m.fl.
  • Kollektive Kampskridt og grænserne herfor, herunder strejke, blokade, lock out og boykot
  • Overenskomsters håndtering ved virksomhedsoverdragelse
  • Fagforeningers kontrol af arbejdsgivere – reglerne herfor
  • Udenlandske virksomheder og kollektive overenskomster
  • Uorganiserede medarbejdere og den kollektive regulering
  • Arbejdsretsloven, Forligsmandsloven og Voldgiftsloven
  • Samarbejdsudvalget, Lov om information og samråd m.fl.
  • Udarbejdelse af personalepolitikker, f.eks. IT-retningslinjer, alkoholpolitikker, personalehåndbøger m.v.
  • Flere fagforeningers ”kamp” om overenskomsten – hvem har ret til overenskomsten
  • Tillidsrepræsentanten, herunder valg, beskyttelsen, virkegrundlaget, kompetencen m.v.

Arbejdsretligt orienterede emner

En række emner befinder sig i periferien af den klassiske opdeling af arbejdsretten, som ofte sondrer mellem den kollektive arbejdsret og ansættelsesretten/den individuelle arbejdsret.

Advokatgruppen rådgiver også vedrørende en række arbejdsretligt orienterede emner.

Eksempler herpå kan være:

  • Arbejdsmiljøregler (herunder arbejdsmiljøloven, arbejdsgiveres og de ansattes forpligtelser overfor offentlige myndigheder, Arbejdsmiljørepræsentanten og dennes særlige rettigheder og forpligtelser, sikkerhed og sundhed, Arbejdspladsvurderingen, håndteringen af arbejdsulykker, unges arbejde)
  • Sygedagpengeloven
  • Håndtering af persondata vedrørende medarbejdere
  • Straffesager med relation til ansatte
  • Straffesager vedrørende anvendelse af udenlandsk arbejdsret
  • Fri bevægelighed af tjenesteydelser og regler for arbejds- og opholdstilladelser
  • Bestyrelsesansvar for ledelsen
  • Direktørers retsforhold, herunder udarbejdelse af direktørkontrakter
  • Arbejdsprocesretlige regler
  • Indførelse af whistleblowerordninger i kommuner og private virksomheder, herunder lovpligtig anmeldelse til Datatilsynet
  • Konkursboers håndtering af medarbejdere
  • Fleksjobreglerne
  • Reglerne for praktik
  • Au pair medarbejderes rettigheder og forpligtelser samt reglerne for værtsfamiliens håndtering
  • Pårørende til handicappedes arbejdsretlige beskyttelse
  • Samspillet mellem individuelle konkurrenceklausuler og konkurrenceklausuler ved virksomhedsoverdragelse.

Såfremt I ønsker at høre mere om ovennævnte, afholder vi gerne et individuelt tilpasset virksomhedskursus omkring et eller flere af emnerne.