Interessentskaber (I/S)

To eller flere ejere

Hvad er et interessentskab?

Ejerforhold

Et interessentskab har to eller flere ejere, der kan være såvel fysiske personer som selskaber. Virksomhedsformen kan således alene anvendes, hvis virksomheden skal ejes af flere.

Bemærk, at et interessentskab anses for stiftet allerede ved stifternes aftale om at påbegynde en erhvervsmæssig aktivitet i fællesskab. Et interessantskab kan endda anses for at være stiftet stiltiende. Hvis man overvejer at påbegynde virksomhed sammen med én eller flere deltagere, er det derfor af afgørende betydning, at man forudgående har kendskab til reglerne på området, herunder særligt hæftelsesreglerne, ligesom det er anbefalelsesværdigt, at der udarbejdes en interessentskabskontrakt, forinden virksomhedens aktiviteter opstartes.

Et interessentskab har altså mindst to ejere, der kaldes interessenter. Ejerne hæfter personligt for gæld, men der er dog ikke noget krav om, at de skal have startkapital til rådighed, når de stifter deres interessentskab – i modsætning til for eksempel et aktieselskab, der kræver en startkapital, eller at der foreligger en selskabskapital, som svarer til minimum 500.000 kr. Det beløb kan være indbetalt kontant, men kan også være andre værdier end kontanter – det kan eksempelvis være en tidligere personlig dreven virksomhed, produktionsmaskiner og andre lignende værdier, som til sammen anses at have en værdi, der svarer til eller overstiger beløbet på 500.000 kr.  De krav undgår du imidlertid, hvis du stifter et interessentskab, hvor der til gengæld er nogle andre regler om hæftelse for gæld, end der er for aktieselskaber. Det er derfor en god ide at sætte sig ind i forskelle og ligheder – økonomiske såvel som juridiske – inden du går i gang.

Ledelse og tegningsret

Der er, som ved f.eks. aktie- og anpartsselskaber, ikke lovkrav om, at interessentskabet skal have en ledelse i form af en direktion, en bestyrelse eller lignende. Interessenterne kan således selv beslutte, om og i givet fald hvilken ledelse interessentskabet skal have.

Med mindre andet er bestemt i en eventuel interessentskabskontrakt, kræver alle væsentlige beslutninger i det interne forhold enighed mellem samtlige interessenter, hvorimod hver enkelt interessent overfor omverdenen kan forpligte virksomheden.

Såfremt en virksomhed drives i interessentskabsform, anbefales det, at der udarbejdes en interessentskabskontrakt, der bl.a. regulerer:

  • Interessenternes arbejdsforpligtelse
  • Finansieringen af interessentskabet
  • Tegningsretten
  • Hvilke beslutninger, der kræver særlig vedtagelse
  • Udtræden af interessentskabskontakten, herunder ved død, skilsmisse, umyndiggørelse, m.v.
  • Opløsning af interessentskabet
  • Kundeklausul
  • Konkurrenceklausul
  • Misligholdelse
  • Lovvalg og værneting

Ønsker du assistance til udarbejdelse af interessentskabskontrakt, er du i sagens natur velkommen til at kontakte os.

Interessentskab hæftelse

Hver enkelt interessent hæfter personligt, solidarisk og principalt for interessantskabets forpligtelser.

Den enkelte interessent hæfter således med hele sin personlige formue for al gæld i interessantskabet, ligesom den enkelte kreditor kan vælge at rette kravet direkte mod den enkelte interessent, uden forinden at skulle undersøge, om interessentskabet – eller den/de øvrige interessent(er) – kan og vil betale.

Såfremt en interessent afholder en fordring, der påhviler interessentskabet, må denne rette et regreskrav mod den eller de øvrige interessent(er).

Interessentskab kapitalkrav

Der er ingen lovkrav om en vis kapital ved opstart.

Interessentskabet kan således opstartes uden midler overhovedet. Det manglende kapitalkrav modsvares dog af reglerne om den personlige hæftelse, jf. ovenfor.

Regnskabs- og skattemæssige forhold

Interessentskabet er i udgangspunkt ikke forpligtet til at offentliggøre regnskaber eller øvrige informationer. Såfremt samtlige interessenter er kapitalselskaber, skal regnskabet dog opgøres i overensstemmelse med reglerne herom.

Et interessentskab er skatteretligt transparent, hvorfor der foretages beskatning af interessentskabets overskud eller underskud hos den enkelte interessent. Årsagen er, at et interessentskab ikke er et selvstændigt skatteobjekt, men i stedet skattetransparent. Oplever I at have underskud i interessentskabet et år, så kan du udnytte det til noget positivt. Ejer du interessentskabet personligt, kan du således fratrække din andel af underskuddet på din selvangivelse. På samme måde kan du, hvis du ejer interessentskabet via et holdingselskab, fratrække underskuddet.

Hvis dit interessentskab er personligt ejet, er du ikke forpligtet til hverken at udarbejde eller indsende årsrapport eller årsregnskab til Erhvervsstyrelsen. På den måde sparer du udgifterne til en revisor og undgår i tillæg dertil at skulle offentliggøre informationer om din virksomheds økonomiske tarv, og hvordan det performer i forhold til året før. Det er altså kun, hvis interessentskabet er fuldstændig ejet af selskaber, at der eksisterer et krav om, at det så også udarbejder samt indsender en årsrapport til Erhvervsstyrelsen.