Forvaltning

Hvad er forvaltningsret?

Offentlig ret er en fællesbetegnelse for flere retsområder. Til den offentlige ret henregnes traditionelt statsforfatningsret, forvaltningsret, proces- og strafferet samt folkeret. I denne artikel vil fokus være på forvaltningsretten. Til forvaltningen henregnes stat, regioner og kommuner.

Traditionelt opdeles forvaltningsretten i en almindelig del og en speciel del. Den almindelige forvaltningsret vedrører det retlige forhold mellem offentlige myndigheder og borgere. Dette retlige forhold reguleres bl.a. af Forvaltningsloven, men også i vidt omfang af almindelige forvaltningsretlige principper, f.eks. proportionalitetsprincippet. Den specielle del af forvaltningsretten behandler specielle retsområder, f.eks. udlændingeret, miljøret, skatteret m.v. Artiklen vil primært fokusere på den almindelige forvaltningsret.

Forvaltningsretten omhandler mange centrale områder. Det kan f.eks. være, at du har søgt om en byggetilladelse, kontanthjælp, du har fået påbudt at nedrive et byggeri, eller du er blevet opkrævet skatter. Uanset hvad du er blevet pålagt, og uanset hvad du ønsker at samarbejde med det offentlige om, er det vigtigt, at du kender de regler, som det offentlige skal følge.

Forvaltningssager

Nedenfor vil vi forklare dig, hvordan en forvaltningssag forløber sig.

Forvaltningsagers start

Der findes forskellige måder, hvorpå en sag kan starte hos Forvaltningen. En offentlig myndighed har tre muligheder for at starte en sag. Myndigheden kan rejse en sag af egen drift. Her vil myndigheden tage generelle sager inden for sit eget kompetenceområde op til behandling. Dette kunne f.eks. være din sag om udstedelse af planer ved opførelse af en ny terrasse. En myndighed kan også rejse en sag ved genoptagelse på myndighedernes initiativ. Efter forvaltningsretten er en myndighed berettiget til at genoptage behandlingen af en sag, som denne har afgjort. Som en tredje mulighed kan en myndighed starte en sag, hvis sagen rejses af en anden myndighed. Dette kræver dog hjemmel ved lov.

Krav til form og indhold af din sag

Det næste spørgsmål er, om du er berettiget til at anlægge en sag.

Det kan fremgå af lovgivningen, hvem der er berettiget til at anlægge sag. Hvis det ikke fremgår af lovgivningen, er udgangspunktet, at enhver kan anlægge sag. Der gælder dog et uskrevet princip om retlig interesse i det resultat, som søges opnået igennem ansøgningen.

Hovedreglen er, at der ingen almindelig regel er om ansøgningens form og indhold i dansk ret. Som virksomhed er der dog et krav om en digital ansøgning, men som privat person er der intet krav om skriftlighed. Det skal dog fremgå af ansøgningen, hvem ansøger er, og hvad der ansøges om. Hvis der undtagelsesvist er krav til form og indhold af ansøgningen, så vil dette fremgå af loven.

Hvis din ansøgning af den ene eller anden grund er ufuldstændig, da er den pågældende myndighed underlagt en vejledningspligt. Denne vejledningspligt indebærer, at myndigheden selv har pligt til at søge uklarhed afklaret. Det skal dog bemærkes, at en myndighed ikke har pligt til at behandle din sag, men myndigheden har pligt til at træffe en formel afgørelse i sagen.

Forvaltningsmyndighedernes fremskaffelse af oplysninger

Når en myndighed skal behandle din sag, så kan den pågældende myndighed indhente oplysninger på forskellige måder. En myndighed kan f.eks.:

  • indhente sine egne oplysninger,
  • indhente oplysning fra andre forvaltningsmyndigheder,
  • indhente oplysninger hos private eller andre myndigheder end forvaltningsmyndigheder, og
  • videregive oplysninger til en anmodende forvaltningsmyndighed

Partsrettigheder

For at være part i en sag skal du have en væsentlig og individuel interesse i sagens udfald. Dette vil f.eks. være den eller de personer, som en forvaltningsakt er adresseret til. Parter kan også være andre personer som en forvaltningsakt er adresseret til, hvis det godtgøres, at en anden person også har en væsentlig og individuel interesse i sagen. Som et eksempel herpå kan din nabo også opnå partsstatus i en sag, hvor har fået en byggetilladelse.

Er du part i en forvaltningssag, er du berettiget til at blive partshørt inden myndigheden træffer afgørelse i din sag. Reglerne herom findes i forvaltningslovens § 19. Retten til at blive partshørt gælder dog kun, hvis det antages, at du ikke er bekendt med, at myndigheden er i besiddelse af de bestemte oplysninger om en sags faktiske grundlag eller eksterne faglige vurderinger. Formålet med reglerne om partshøring er at sikre, at du, som part i en forvaltningssag, får mulighed for at gøre dig bekendt med og kommentere afgørelsen, inden der træffes afgørelse.

Sagens afgørelse

For at din sag kan blive afgjort, er der to ting, som skal være fastlagt:

  • Det faktiske grundlag – hvilke forhold/oplysninger kan lægges til grund for din afgørelse
  • Det retlige grundlag – f.eks. hvilke lovregler mv. skal anvendes for at kunne afgøre din sag

Herefter vil der ske en bevisbedømmelse, hvor der ofte vil blive udøvet et skøn. Skønnet dannes inden for de lovlige rammer samt nogle af de omstændigheder, som begrænser skønsudøvelsen.

Din afgørelse har som udgangspunkt ikke noget formkrav. Du kan derfor godt modtage en mundtlig afgørelse. Ofte vil du dog modtage en skriftlig afgørelse, da dette anses som god forvaltningskik. Af din afgørelse, skal det fremgå:

  • hvem den udstenede myndighed er,
  • hvem der har truffet afgørelse,
  • sproget skal være klar og præcist formuleret,
  • myndighedens begrundelse

Ønsker du at klage over din afgørelse?

Når du modtager en afgørelse, skal den være ledsaget af en klagevejledning, hvis din afgørelse kan klages til anden myndighed, jf. forvaltningslovens § 25. Hvis din afgørelse kun kan indbringes for domstolene under iagttagelse af en lovbestemt frist for sagens anlæg, skal din afgørelse indeholde oplysninger herom, jf. forvaltningslovens § 26. Hvis du ikke får fuldt ud medhold i din afgørelse, har du yderligere et krav på at få en begrundelse, jf. forvaltningslovens § 24.

Din klagevejledning skal indeholde

  • Klageinstansens navn og adresse
  • Fremgangsmåde
  • klagefrist

Aktindsigt

Regler om aktindsigt er reguleret i forskellige regelsæt alt efter, om du er part i den sag, du søger aktindsigt i eller ikke.

Er du part i sagen, skal du gå frem efter forvaltningslovens regler om aktindsigt. Disse regler er hjemlet i lovens kapitel 4.

Er du ikke part i sagen, skal du gå frem efter reglerne om aktindsigt i offentlighedsloven § 7. Her er udgangspunktet, at enhver kan få aktindsigt.

Visse dokumenter er undtaget aktindsigt. Dette er f.eks. dokumenter, som er interne dokumenter, men også andre dokumenter er undtaget aktindsigt. Uanset, om det pågældende dokument eller om den pågældende er undtaget aktindsigt, er myndighederne altid forpligtet til at overveje meroffentlighedsprincippet. Princippet indebærer, at myndigheden er forpligtet til at overveje aktindsigt i et videre omfang, uanset at dokumentet eller oplysningen faktisk er undtaget aktindsigt.

Ombudsmanden

Ombudsmanden er valgt af Folketinget. Ombudsmanden er dog i udøvelsen af sit arbejde uafhængig af Folketinget. Det betyder, at Folketinget ikke kan pålægge eller forbyde Ombudsmanden at behandle en sag eller bestemme udfaldet af Ombudsmandens sagsbehandling.

Ombudsmandens centrale opgave er at overvåge offentlige myndigheder. Ombudsmanden skal bedømme, om den offentlige forvaltning handler i strid med gældende ret eller god forvaltningsskik. På den måde beskytter Ombudsmanden borgernes rettigheder i mødet med myndighederne.

Hvis du er utilfreds med en afgørelse, som er truffet af en myndighed, kan du klage til Ombudsmanden. Ombudsmanden kan kritisere en afgørelse fra en myndighed, og han kan komme med anbefalinger/henstillinger. Han kan f.eks. anbefale en myndighed om at behandle en sag igen.

Ombudsmanden har dog ikke selv kompetence til at træffe afgørelser. Ombudsmanden har 4 forskellige sagstyper:

  • Klagesager
  • Egen drift-sager
  • Tilsyn mv.
  • Skatteområdet

De nærmere regler om Ombudsmandens virksomhed er hjemlet i Ombudsmandsloven.

Står du med et spørgsmål til offentlig ret?

Vores advokater i Advokatgruppen rådgiver dig som borger eller dig som erhvervsdrivende i de offentlige regler. Vi ønsker at sikre dig den tilladelse, den dispensation, den ydelse eller den vejledning, som lovgivningen giver dig ret til.

Selvom vi hos Advokatgruppen er et moderne advokatkontor, så hjælper vi dig med din juridiske problemstilling under respekt for de klassiske forvaltningsretlige discipliner. Disciplinerne kan dog ikke stå alene. Vi inddrager derfor også vores faglige viden og erfaring fra vores andre juridiske specialer.

Står du f.eks. og mangler hjælp til at påklage en afgørelse, mangler du hjælp videre i ankesystemet eller måske noget tredje? Så ring til Advokatgruppen på 70 10 13 30, og få en uforpligtende samtale med en af vores erfarne advokater i Horsens, Fredericia eller Aarhus.