Når en skyldner erklæres konkurs, sker der en retlig behandling af skyldnerens aktiver og gæld. En skyldner kan først erklæres konkurs, når vedkommende er insolvent. Når en person er insolvent, betyder det, at personen ikke længere kan betale gældens ydelser, når disse forfalder. Er du lønmodtager, og har du ikke modtaget din løn til tiden, så skal du være særlig opmærksom på at sikre din retsstilling. Men hvordan skal du så lige forholde dig i denne situation, og hvad er det du helt præcist har krav på?
Hvad er et lønmodtagerkrav?
Et lønmodtagerkrav er et krav du, som lønmodtagere, har mod din arbejdsgiver. Hvis du ikke får udbetalt din løn til tiden, så skal du først henvende dig til din arbejdsgiver. Du bør fastsætte en helt kort frist på 1-2 dage for din arbejdsgiver til at udbetale din løn.
Når fristen at udløbet, og du fortsat ikke har fået udbetalt din løn, så kan du gå videre med dit krav. Det sker ved, at du indsender en konkursbegæring til skifteretten. Herefter vil skifteretten indkalde din arbejdsgiver i skifteretten og stille ham eller hende nogle uddybende spørgsmål. Finder skifteretten, at din arbejdsgiver ikke har penge til at udbetale din løn, så vil din arbejdsgiver blive erklæret konkurs. Herefter vil selskabet blive lukket, og nøglen vil blive overleveret til en kurator. Ingen andre vil herefter have adgang til selskabet.
Hvad skal du som lønmodtager være særlig opmærksom på, hvis din arbejdsgiver går konkurs?
Du må først og fremmest regne med at blive opsagt eller fritstillet. For dig betydet det, at du ikke vil få din løn udbetalt, medmindre du er medlem af en fagforening, der kan tilbyde at lægge lønnen ud for dig.
Er du ikke medlem af en fagforening, kan du anmelde dit krav til Lønmodtagerens Garantifond. Du skal i anmeldelsen opgøre og dokumentere dit skønnede løntilgodehavende, herunder feriepenge, pensionsbidrag m.v. Lønmodtagernes Garantifond vil som regel udbetale dit tilgodehavende og lave deres egen anmeldelse i konkursboet, som træder i stedet for din.
Det er dog vigtigt, at du allerede i forbindelse med konkursen selv laver en anmeldelse direkte i konkursboet.
Får du udbetalt din løn gennem Lønmodtagernes Garantifond, bør du skriftligt tilbagekalde dit krav overfor konkursboet, da du ikke må opnå dobbeltdækning.
Hvad koster det som lønmodtager at begære din arbejdsgiver konkurs?
Du skal betale en retsafgift på 1.500 kr., når du begærer din arbejdsgiver konkurs. Vil du læse mere om retsafgiften, og hvad det koster at rejse en sag ved retten, så kan du læse mere her. Er du ikke lønmodtager, men kreditor med et ønske om at begære en skyldner konkurs? Så skal du ved siden af retsafgiften stille en sikkerhed for boets behandling på 30.000 kr.*
Når kurator har behandlet konkursboet og alle værdierne i boet er solgt, skal pengene i boet fordeles blandt kreditorerne i konkursboet. Det er bestemt i konkursloven, hvordan fordelingen af pengene vil ske. Dit lønmodtagerkrav vil som udgangspunkt være fortrinsstillet i medfør af konkurslovens § 95. Dit krav omfatter beløb til dækning af løn og andet vederlag for arbejde i op til 6 måneder forud for konkursdatoen. Endvidere indgår dit krav på godtgørelse for opsigelse eller afbrydelse af et ansættelsesforhold inden for en periode på op til 6 måneder før fristdagen (som er den dato skifteretten modtager konkursbegæringen). Omfattet er også dit krav på feriegodtgørelse og pension. Denne fortrinsstilling bevares kun, hvis du forfølger dit krav på betaling i tide.
Lad vores advokater rådgive dig
Vi har et team af advokater, der har en omfattende erfaring med rådgivning af lønmodtagere. Derfor kan vi i Advokatgruppen rådgive dig om din retstilling i forbindelse med dit lønmodtagerkrav og hjælpe dig med at inddrive sit krav. Desuden har vi stor erfaring som kuratorer i konkursboer, og vi er medlem af danske insolvensadvokater. Så tøv ikke med at kontakte os til en uforpligtende snak.
