Der kan være flere gode grunde til at begære en skyldner konkurs, når man er kreditor.
Men det kan være jungle at finde rundt i de konkursretlige regler: Hvornår kan der indgives en konkursbegæring, hvor til skal konkursbegæringen indgives, hvad er konkursbetingelserne – spørgsmålene er mange. Vi kan hjælpe dig med at indgive konkursbegæring og indhente de relevante informationer til brug for indgivelsen. Advokatgruppen er specialister i konkursret, ligesom vores advokater er kuratorer i mange konkursboer.
Det er vigtigt at være bekendt med reglerne om konkurs, hvis man vælger at indgive en konkursbegæring, for ellers risikerer man at ifalde erstatningsansvar.
Ring på 70 10 13 30 for en gratis samtale om, hvordan vi bistår dig.
Hvad er en konkursbegæring?
Hvis et selskab ikke kan opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder, er selskabet insolvent. En kreditor, som har penge til gode, kan i et sådant tilfælde indgive en konkursbegæring til skifteretten. Det insolvente selskab kan også selv indgive en begæring om konkurs. Skifteretten kan herefter afsige konkursdekret over det insolvente selskab.
Skifteretten afsiger alene konkursdekret, hvis selskabet ikke er i stand til at betale sine forpligtelser. Hvis selskabet derimod er i stand til at betale, men af andre grunde ikke gør det (hvis der eksempelvis er en tvist mellem selskabet og kreditor), vil der ikke blive afsagt konkursdekret. Kreditor må i stedet forfølge sit krav mod skyldner via fogedretten eller ved en civil retssag.
Ved afsigelse af et konkursdekret (skifterettens meddelelse til offentligheden om at en person eller en virksomhed tages under konkursbehandling), bliver selskabet nu et konkursbo med den følge, at ledelsen/ejeren mister retten til at disponere over selskabet. Herefter har selskabet altså ikke ret til at modtage betaling eller andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, overdrage eller opgive sine ejendele, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.
Hvad er betingelserne for konkurs?
Der er en række betingelser, der skal være opfyldt, før et selskab kan blive erklæret konkurs.
For det første kræves der i medfør af konkurslovens § 17, at skyldner er insolvent. Begrebet ”insolvent” er nærmere defineret i konkurslovens § 17, stk. 2 som ”illikviditet”, hvorved det forstås, at skyldneren er ude af stand til at opfylde sine forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Der kræves hertil, at passiverne overstiger aktiverne, og at skyldners betalingsvanskeligheder ikke er af forbigående karakter.
Sagt på en anden måde: Selskabet kan ikke betale eller levere det aftalte. Hvis selskabet derimod ikke vil opfylde sine forpligtelser, kan sagen eventuelt løses via retsmægling, en inkassosag i fogedretten, eller et civilt søgsmål.
Der består imidlertid ikke noget krav om, at fordringen skal være forfalden. Det betyder omvendt, at en uforfalden fordring kan danne grundlag for afsigelse af et konkursdekret.
Det er en betingelse, at fordringen mod skyldneren har den nødvendige klarhed, før skifteretten kan afsige konkursdekret. Kreditor har bevisbyrden for, at fordringen mod skyldner eksisterer. En konkurs kræver dog ikke, at kreditor har opnået dom, forlig eller lignende over sit krav mod skyldner.
Det er vigtigt at bemærke, at kreditor skal have en retlig interesse i, at skyldneren tages under konkursbehandling. Det vil sige, at hvis det på forhånd står klart, at kreditor ikke vil modtage dividende, er udgangspunktet, at kreditor mangler retlig interesse. Samme krav gælder til den skyldner, der indgiver egenbegæring. Hvis midlerne i skyldnerens bo kun kan dække omkostningerne ved boets behandling, bør skyldneren ikke indgive konkursbegæring. Derimod vil en kreditor have retlig interesse, dersom kreditor har en begrundet mistanke om, at skyldneren har foretaget omstødelige dispositioner, uanset at skyldneren måtte være uden nævneværdige aktiver, når der bliver set bort fra de mulige omstødelseskrav.
Hvordan indgiver man en konkursbegæring som kreditor?
En kreditor, der har penge eller varer til gode i et insolvent selskab, som ikke bliver betalt/leveret som aftalt, kan indgive konkursbegæring imod selskabet. Som nævnt ovenfor er det dog et krav, at det selskab, som kreditor begærer konkurs, er insolvent.
Hvis en kreditor vurderer, at en sædvanlig inkassoprocedure ikke vil føre til betaling, eller hvis kreditor har mistanke om, at skyldneren har foretaget omstødelige dispositioner eller i øvrigt disponeret retsstridigt, kan kreditor begære skyldneren konkurs.
I øvrigt skal kreditor tage højde for formkravene til en konkursbegæring. Disse følgende oplysninger skal som minimum fremgå af en konkursbegæring:
- Navn og adresse på konkursrekvirenten (kreditor, der begærer skyldner konkurs).
- Navn og adresse på skyldneren. Ved erhvervsdrivende anføres navn på skyldnerens virksomhed og den adresse, hvorfra virksomheden drives.
- Skyldnerens erhvervsgren.
- Når skyldner er et selskab, skal selskabets CVR-nummer fremgå af konkursbegæringen.
- Angivelse af de omstændigheder, hvorpå konkursbegæringen støttes, herunder fordringens størrelse, forfaldstid, eventuelle sikkerheder samt oplysning af fordringens grundlag, eksempelvis faktura, gældsbrev eller lignende.
- Eventuelle indsigelser fra skyldneren og korrespondancer mellem skyldneren og kreditoren, kan med fordel vedlægges konkursbegæringen, så skifteretten kan afsætte den fornødne tid til berammelse af sagen samt forberedelsen af sagen.
Indgivelse af en konkursbegæring eller trussel herom må ikke bruges som et alternativ til sædvanlig individualforfølgning, da afsigelse af konkursdekret er et meget indgribende retsskridt mod skyldneren. Det er derfor vigtigt at være opmærksom på de øvrige inddrivelsesmuligheder, da en kreditor, som har begæret konkurs, uden betingelserne for konkurs var opfyldt, hvor dette kunne være undgået ved fornøden agtpågivenhed, er erstatningsansvarlig for tab og skal betale godtgørelse for tort uden hensyn til, om konkursen er indtrådt.
Hvordan indgiver man egenbegæring?
Såfremt ledelsen i et selskab/en virksomhed vurderer, at selskabet/virksomheden ikke kan overleve, kan ledelsen selv indlevere konkursbegæring.
Det er i den forbindelse vigtigt at være opmærksom på, at det kan være personligt ansvarspådragende for ledelsen at videreføre selskabet/virksomheden efter ”håbløshedstidspunktet”.
Skyldners egenbegæring skal som minimum indeholde følgende oplysninger:
- Skyldnerens fulde navn, adresse, CPR-nummer.
- Hvis skyldner driver erhvervsmæssig virksomhed, skal tillige navn, CVR-nummer og adressen, hvorfra driften udøves, oplyses.
- Ved aktie- og anpartsselskaber skal CVR-nummer oplyses.
- En opgørelse over aktiver og passiver samt en fortegnelse over selskabets/virksomhedens kreditorer.
Det følger af selskabslovens § 233, at konkursbegæring alene kan indgives på selskabets vegne af det centrale ledelsesorgan eller, hvis selskabet er under likvidation, af likvidator.
Hvortil skal en konkursbegæring indgives?
Det følger af konkurslovens §§ 3, 4 og 5, at en konkursbegæring skal indgives til skifteretten i den retskreds, hvorfra skyldneren udøver sin erhvervsmæssige virksomhed. Dvs. det sted hvor ledelsen befinder sig. Hvis der udøves erhvervsmæssig virksomhed fra flere steder, er det herefter placeringen af virksomhedens hovedkontor, der bliver afgørende. Det er desuden et krav, at den erhvervsmæssige virksomhed udøves med henblik på økonomisk indtjening, og ligeledes at der er tale om vedvarende drift. Driften skal i øvrigt udøves for skyldners regning.
Hvad koster det at indgive konkursbegæring?
En kreditor, der indgiver konkursbegræing, skal stille en sikkerhed på 30-40.000 kr. over for skifteretten. Hvis der ikke stilles sikkerhed, bliver sagen afvist. Hvis en anden kreditor har tinglyst virksomhedspant, er sikkerhedsstillelsen dog kun 15.000 kr.
Derudover skal der betales retsafgift á 1.500 kr. at indgive en begæring om konkurs.
Særligt gælder det for lønmodtagere, at disse ikke skal stille sikkerhed for omkostningerne forbundet med konkursbehandlingen.
Der gælder også ved egenbegæring, at der stilles sikkerhed på 30-40.000 kr. over for skifteretten. Hvis der er tinglyst virksomhedspant, er sikkerhedskravet dog kun 15.000 kr. En egenbegæring er dog afgiftsfri.
Hvad sker der efter afsigelse af konkursdekret?
Når skifteretten afsiger konkursdekret, mister ledelsen/ejeren retten til at disponere over selskabet, da selskabet nu er et konkursbo.
Herefter har selskabet ikke længere ret til at overdrage eller opgive sine ejendele, modtage betaling og andre ydelser, modtage opsigelser, reklamationer og lignende erklæringer, stifte forpligtelser eller på anden måde råde over sin formue med virkning for boet.
Skifteretten udpeger en kurator, der sørger for at skabe overblik over selskabets samlede gæld. Kurator skal desuden opgøre og sælge selskabets værdier. Pengene, som kurator får ind, fordeles til kreditorerne.
Specialister i konkursret
Vi er specialister i at bistå med udarbejdelse og indlevering af konkursbegæringer, og står klar til at rådgive dig. Vi er kuratorer i mange konkursboer, og Advokatgruppen yder derfor juridisk bistand af høj kvalitet i forbindelse med indgivelse af konkursbegæringer.
Hvis du har brug for juridisk bistand til at indgive konkursbegæring, er vi klar til at bistå dig. Ring på 70 10 13 30 for en uforpligtende samtale om, hvordan vi kan hjælpe dig.
Det koster typisk mellem 3.000,00 kr. og 5.000,00 kr. eksklusive moms at få Advokatgruppens hjælp til at indlevere en konkursbegæring.
