Varemærker

Varemærker

Virksomhedens varemærke kan være det vigtigste aktiv overhovedet. Det er det pejlemærke som kunder og samarbejdspartnere bruger, når de skal skelne netop din virksomhed fra alle de andre.

Coca-Cola, Google og Apple er eksempler på varemærker der er milliarder værd, og som øjeblikkeligt vækker associationer hos dem der mødes med mærkerne over hele kloden.

Det sker bevidst og det sker ubevidst, men sikkert er det, at det er af enorm økonomisk betydning at den relevante kundekreds lærer dit mærke at kende, kan skelne det fra konkurrenternes og opfatter mærket som noget positivt.

Det er derfor af indlysende årsager ekstremt vigtigt at virksomheden gør alt hvad der står i dens magt for at skabe sig et stærkt varemærke og aktivt beskytte det. Forsvarer man ikke sit varemærke, risikerer man at miste retten til at håndhæve det, og så mister varemærket sin værdi.

Vi hjælper dig med at registrere dit varemærke i Danmark, EU eller hele verden. En registrering fortæller omverdenen, at varemærket er beskyttet, og at det er netop dig, der ejer varemærket.

Vi hjælper dig også, når konkurrenten misbruger dit varemærke eller når du selv beskyldes for at være kommet andres varemærker for nær.