Esport

Selv den bedste esportsspiller har brug for et stærkt team

Esport pryder efterhånden vores hverdagsbillede og er en af de hurtigst voksende sportsgrene. Hen over de seneste par år er interessen for esport eksploderet. Uanset om man er spiller, klub, sponsor, investor, forening eller andet inden for esport er det vigtigt, at de juridiske forhold er på plads, hvilket esport-branchen har haft svært ved at følge med på, grundet den eksplosive og hastige udvikling.

Det er aldrig optimalt at køre en ”Eco round”, men det er vigtigt, at man ikke gør det inden for det juridiske område. Man kan hverken give spillet, dommeren, ”admin” eller udstyret skylden for, at man ikke har sikret sig juridisk. Vi hos Advokatgruppen kan tilbyde højt kvalificeret rådgivning i øjenhøjde.

Vores juridiske rådgivning svarer til et ”Full Buy”, hvilket gør, at man er bedst mulig rustet til at begå sig i esportsverdenen. Så vælger man selv, om man efterfølgende, eksempelvis i FIFA vælger at parkere bussen i en 5-3-2 formation, eller om man stormer ”B” via ”banana” i CS:GO.

Vi har i høj grad fingeren på pulsen og følger nøje med i udviklingen af esport. Med vores særlige indsigt og interesse i esport, herunder gennem vores repræsentation og samarbejde med esportsklubber, spillere, foreninger, sponsorer og investorer, vil vores specialiserede esport-team kunne bistå med rådgivning inden for alle facetter af esport.

Uanset om man allerede er professionel esportspiller, eller om man står til at få sin første esportskontrakt, er der mange ting, som hverken agenter, venner og/eller bekendte vil opdage eller sikre en imod. Vi opfordrer yngre esportspillere til at inddrage forældre eller lignende, da det har en god effekt på hjemmefronten, selvom man måske allerede tidligere har inddraget dem ved køb af eksempelvis ”Coins” eller ”Skins”.

Som sponsor og/eller investor i esport, er vi klar over, at man kan have svært ved at sætte sig grundigt ind i, hvordan man skal investere, herunder hvilke faldgruber der er. Hos Advokatgruppen vil man som sponsor og investor samtidig opleve, at vi, foruden vores juridiske rådgivning, vil kunne fungere som sparringspartner om tendenser, spillere, klubber, foreninger og turneringer, grundet vores indgående kendskab til esport.

Tøv ikke med at tage kontakt til os, hvis du har spørgsmål vedrørende de juridiske aspekter af esport. Vi tager naturligvis gerne en indledende drøftelse uden beregning, så der er ikke nogen god grund til ikke at tage kontakt til os.

Husk den gode tone på nettet – GLHF.