Barnets første sygedag

Barnets første sygedag er reguleret i mange ansættelseskontrakter, men på hvilken basis hviler denne praksis? Har medarbejdere en lovbestemt ret til barnets første sygedag?

Afhængigt af karakteren af sygdommen, hviler retten til selve fraværet på enten ”lov om lønmodtageres ret til fravær fra arbejde af særlige familiemæssige årsager” (akut sygdom, hvor forælderens fravær er tvingende nødvendigt), den konkrete ansættelsesaftale eller en tiltrådt overenskomst.

Retten til løn på barnets første sygedag hviler på den konkrete ansættelsesaftale eller en tiltrådt overenskomst.

Der er således ikke noget lovkrav om, at lønmodtagere skal have løn på barnets første sygedag, ligesom der ikke er noget lovkrav om, at forældre, i tilfælde af ”almindelig” sygdom hos et barn, har ret til fravær.

Ret til fravær med løn på barnets første sygedag er dog indeholdt i de fleste funktionærers ansættelseskontrakter, ligesom de fleste overenskomster tillægger lønmodtageren en eller to dages fravær med løn.

I lovgivningen – og altså tilfælde omfattet af ovennævnte lov – er et barn en person under 18 år. I overenskomster og ansættelseskontrakter svinger aldersgrænsen, men det er ret almindeligt med en aldersgrænse på 14 år.

I nogle tilfælde er aldersgrænsen ”flydende” og skal ses i sammenhæng med sygdommens karakter – er det forsvarligt at lade barnet være alene, hvis ingen anden pasning kunne arrangeres?